Christian Bitz: Antioxidanter – er du klar til et antiklimaks?

Ernæringsekspert Christian Bitz' klumme handler i denne uge om en af de store sundhedsmyter - nemlig antioxidanterne.

En af de mest standhaftige myter i kategorien »hokus-pokus-helse« er antioxidanter, der jævnligt fremhæves og gør f.eks. eksotiske bær og te til sande frelsere, skriver Christian Bitz.
En af de mest standhaftige myter i kategorien »hokus-pokus-helse« er antioxidanter, der jævnligt fremhæves og gør f.eks. eksotiske bær og te til sande frelsere, skriver Christian Bitz.

Danskerne har nogle kedelige rekorder, når det gælder kræft. Især brystkræftstatistikkerne og tallene for patienter med tarmkræft giver forskerne nedadvendte mundvige.

Det eneste gode ved den historie er, at lægerne er blevet bedre til at diagnosticere tidligt og behandlingsmetoderne er målrettede og effektive. Hvis du får en kræftdiagnose, er behandlingsmetoderne så meget bedre i dag end for blot ti år siden, at 45 pct. overlever kræft.

Læs også:
Bitz skriver om sundhed på FRI.dk


Helt naturligt sætter det at få en sygdom – og overleve den – fokus på, hvad der egentlig var årsag til, at man blev syg i første instans, og hvad der skal til, for at man kan holde sig rask. I den forbindelse er der stor fokus på kosten. Og eftersom vi andre, der ikke er syge, helst vil undgå at blive det, har kosten også vores udelte opmærksomhed med den underliggende følelse af gerne at ville forebygge.

Så hvorfor får vi kostrelaterede sygdomme som kræft, og hvad kan vi selv gøre ved det?

Svaret kender vi delvis. Vi ved, at både sygdomme og aldring har en genetisk og miljømæssig faktor. Ved at skære ned på rødt kød, sukker, alkohol og animalsk fedt og spise mere grønt og fiberrigt kan du nedsætte din risiko for kræft betydeligt. Fødevarestyrelsens otte kostråd er ikke en livstidsgaranti – men det bedste, du kan gøre for dit helbred, efter at holde op med at ryge, er at følge dem.

Desværre virker offentlige instansers sundhedsbudskaber ikke nær så sexede som damebladsoverskrifter eller kioskbasker-titler som »Ti år yngre på ti uger« eller »Antioxidant-revolutionen – spis dig fra rynker og cancer«, der f.eks. ophøjer gurkemeje til et sensationelt sundhedsmiddel. Tror du helt ærligt på, at det er sandt? Eller ville du bare ønske, at det var sandt?

Lad mig slå fast med det samme: Hvis noget lyder for sundt til at være sandt – så er det højst sandsynligt også for sundt til at være sandt! Der findes ikke vidunderbær eller magiske krydderier, der næsten uden din indsats kan få styr på rynker, deller eller sygdomsforebyggelse.

En af de mest standhaftige myter i kategorien »hokus-pokus-helse« er antioxidanter, der jævnligt fremhæves og gør f.eks. eksotiske bær og te til sande frelsere…

Jeg nævner antioxidanterne, fordi de så glimrende illustrerer, at vi helst vil høre en god sundhedshistorie, også selv om den ikke er sand. Tilbage i 2004 trykte det engelske velrenommerede lægetidsskrift The Lancet en meta-undersøgelse af antioxidanternes virkning. En meta-undersøgelse samler alle de undersøgelser på et bestemt område, sammenligner dem og konkluderer.

Konklusionen var, at antioxidanterne i bedste fald ikke virker mod kræft og ældning af kroppens celler. I pilleform kan antioxidanterne ligefrem medvirke til vækst af cancerceller. Men naturlige antioxidanter i kosten, som efter sigende skulle overføre planternes effektive bakterieværn til os, har formentlig heller ikke den store virkning. Én ting er nemlig, hvad der virker på planter, en anden, hvad der virker på mennesker. Summa summarum: Antioxidanterne, som findes i farverige grøntsager, og som bekæmper de såkaldt frie radikaler, virker næppe i den menneskelige organisme. 

Læs også:
Det myldrer frem med naturlige løbesko
Træning giver livslang effekt
Kan motion forebygge depression?

Vi mennesker har vores eget forsvar. Vi kan ikke bare overtage planternes ved at spise masser af grønt. I værste fald kan vi ligefrem blive syge – og måske mere modtagelige for kræft, hvis vi overdriver i en bestemt kostretning, siger professor på Københavns Universitet, Lars Ove Dragsted.

Tilbage til det med den gode sundhedshistorie: For tilsyneladende har sundhedsjournalister ikke haft travlt med at viderebringe ovenstående efterhånden otte år gamle nyhed om, at antioxidanterne måske viser sig at være et flop – eller i hvert fald er et antiklimaks, så vil vi alligevel hellere købe en løfterig titel a la »Antioxidant-revolutionen – spis dig fra rynker og brystkræft«.

Titlen findes ikke i virkeligheden. Det er en, jeg har opfundet til lejligheden for at understrege pointen i denne klumme. Jeg er ikke et øjeblik i tvivl om, at det ville blive en bestseller. For selvfølgelig vil vi alle sammen gerne selv styre vores helbred og eliminere eventuelle tegn på, at vi ikke er helt så faste i kødet mere, som da vi var 25.

Heldigvis er der en god historie. Den kan muligvis ikke kaldes super-sexet, men til gengæld er den sand: Spis efter Fødevarestyrelsens anbefaling – og bliv endelig ved med at spise grønt (også selv om antioxidanterne ikke virker), for vi ved, at frugt og grøntsager er med til at forebygge en række sygdomme – inkl. kræft.

Vi ved ikke præcis hvorfor – og det er vel egentlig også ligegyldigt, så længe både grønt og frugt smager godt. Skal vi ikke holde os til det og så gøre en indsats for at komme op på 6 stykker om dagen?

Christian Bitz' råd: Sådan får du 6 hver dag

Snig frugt og grønt ind i alle dine måltider.

Morgenmad:
Riv et æble og kog det med lidt kanel i din havregrød

Formiddag:
En smoothie (f.eks. fra Innocent).

Frokost:
Lav din egen tunsalat med f.eks. løg og peberfrugt i.

Eftermiddagsmad:
Guacamole eller humus med gulerodsstænger.

Aftensmad:
Fuldkornsspagetti med kødsovs. Brug 2 dåser flåede tomater (tæller også med i 6 om dagen regnskabet) i kødsovsen, løg og måske lidt revne pastinakker.

Aftenssnack:
Frosne stenfri vindruer (smager næsten som vingummi). 

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.