Chris MacDonald: Hvil dig - og nå dine mål

Den amerikanske sundhedscoach Chris MacDonald har fået øjnene op for, hvor vigtig søvn og restitution er for at nå sine mål. Mød ham til en snak om det »balancerede liv« - mellem toppræstation og hvile.

Der er rift om ham. Fra hele landet og fra alle slags mennesker. I denne uge er han i Vejle onsdag, skal til Odense torsdag. Er i henholdsvis Hjørring og Hedensted fredag for at slutte ugen af på Mols til en større workshop om sundhed og livsstil.

Chris MacDonald slår ud med armene og siger så med sin tykke dansk-amerikanske accent: »Det er ikke så ringe endda...« Han smiler for sig selv.

Læs Chris MacDonalds første klumme på FRI.dk: Den nøgne sandhed

Han har netop været ude i bakkerne omkring Vejle på vandretur i flere timer med en flok ledere fra Nordea og deres eksterne samarbejdspartnere. Nu sidder han på Hotel Munkebjerg med en smoothie i hånden og sin rygsæk ved siden af.

Vi har fået de to eneste frie timer med Chris MacDonald i denne uge, lader hans »Personal Assistent« os forstå i telefonen aftenen før. Og det er ikke til forhandling. Hun styrer hans kalender med hård hånd, og der er meget at holde styr på.

Ugen startede på en boreplatform langt ude i Nordsøen, hvor Chris MacDonald skulle lære borebisserne lidt om sundhed. Først på søndag er han tilbage i sin egen seng i København. Sådan ser mange af hans uger ud.

Så et nærliggende spørgsmål må være: Hvor god er han selv til at ramme det »balancepunkt« i livet, som han turnerer rundt og holder foredrag om? Punktet mellem arbejdstid og privat afslapningstid, mellem præstation og hvile?

»Jeg er fantastisk god. Det er derfor, det var svært at få plads i kalenderen til at møde dig. Jeg har afsat et klart afgrænset tidsrum, hvor jeg er åben for arbejde.« Ordene kommer hurtigt og uden betænkningstid.

»Min hvile- og privattid er booket ind i mine arbejdsuger. Det hele er nøje skemalagt og styret af min P.A. Hun ved, hvor vigtigt det er, og hun er mere kompromisløs, end jeg selv er.

Før var der en tendens til, at »kan-vi-ikke-lige«-projekterne sneg sig ind og stjal af min restitutionstid. Det gør de ikke mere. Jeg har fået øjnene op for, hvor vigtig hvile er.

Derfor sover jeg også mindst otte timer hver nat og har en »power down« time hver aften, inden jeg går i seng. Det er en time, hvor jeg ikke ser tv, tjekker mails eller arbejder. Den tid er ikke til forhandling. Det var den tidligere, hvor jeg var dårlig til at sige fra, fordi det ligger dybt i mig, at jeg gerne vil hjælpe og engagere mig.«

Hygge og pyt

Et af Chris MacDonalds yndlingsord på dansk er »pyt«. Han elsker lyden af det finurlige udtryk, men endnu mere betydningen af det. For i det lille ord gemmer der sig ifølge MacDonald en stor del af opskriften på det gode liv, som han fra i dag og frem vil skrive faste ugentlige klummer om til FRI.dks og Berlingske Tidendes læsere.

»Der findes utallige selvhjælpsbøger, coaches og kurser, som gerne vil hjælpe dig til at leve »det gode liv«. Problemet med mange af budskaberne om »Syv gode vaner«, »Lev i nuet«, og hvad de alle sammen hedder, er, at de ikke ser på det virkelige liv. Livet er også at gå på kompromis med sig selv og acceptere, at der er nogle ting, nogle drømme, nogle mål, som er umulige at nå.«

I Chris MacDonalds optik bliver vi vanvittige af hele tiden at skulle jagte lykken og det perfekte. For de færreste af os kan meditere en time hver morgen, men 15 minutter er også fint, lyder hans budskab.

»Du behøver ikke løbe et maraton for at være i god form, 20 minutters gåtur er også en start. Det er her, balancen og kompromisset kommer ind. På den ene side »The American Dream« om, at alt er muligt, på den anden side det unikke danske udtryk »hygge« og evnen til at sige »pyt, det går nok!« Det paradoksale er, at nogle af danskerne - selv om de er vokset op med disse to begreber og kender dem ud og ind - har dårlig samvittighed, når de siger pyt.«

Kronisk bagefter

Vi kan trøste os med, at vi ikke er alene. Hele den vestlige verden - og sikkert snart hele verden - er på konstant optimeringsjagt. Vi har så mange muligheder og så mange valg, at vi er kronisk bagefter. Tid er en mangelvare for mange, derfor skærer vi, de steder, vi kan - og søvn er et af dem.

Eller det tror vi. For ifølge Chris MacDonald er det ikke muligt at hente et par af de »manglende« timer på søvnen, uden at det går ud over vores livskvalitet og ydeevne de resterende vågne timer. Det har han selv prøvet i perioder af sit liv, men det gør han ikke mere.

Følg FRI.dk's sundhedsstof på Facebook

»Jeg vænnede mig til at være træt. Der var et tidsrum i mit liv, hvor jeg havde glemt at være rigtig vågen. Ikke bare i fysiologisk forstand, men også vågen og vibrerende i hele mit liv. Jeg kunne sagtens fungere, men jeg var ikke til stede i det omfang og med den intensitet, jeg ønskede. Det gik ikke i længden. Og det gør det heller ikke for andre, hvis de vil have et liv i balance.«

Når MacDonald rejser Danmark rundt med sine foredrag, workshops og kurser, kommer der sjældent nogen op og spørger: »Hvad er det maksimale, jeg må løbe?« Eller »hvad er det maksimale, jeg må sove?« Spørgsmålet er altid: »Hvad kan jeg nøjes med?«

Denne nøjes-med tankegang har han for længst gjort op med i sit eget liv. Han vil »the race«, som han kalder det. Han vil ambitionerne, drømmene og de store mål - fysisk og intellektuelt. Men han tror ikke, at Benjamin Franklins ord om, at »Do more with less« betød, at vi kan arbejde 29 timer på 24. Det handler snarere om at leve visse dele af sit liv smartere.

Nå målet

»Mennesket er den eneste organisme, der tænker frem i tiden. Der stiller sig spørgsmål som, hvad vil jeg med mit liv? Hvad skal jeg i morgen? Hvordan når jeg det mål? Det er en fantastisk evne at have, men det er også hårdt og til tider frustrerende, at vi ikke bare skal forholde os til her-og-nu-livet, men også en fremtid med alle dens muligheder og faldgruber.

Mennesket er også det eneste dyr, der er bevidst om, at det har en slutdato. Dermed kommer hele optimeringstankegangen ind i billedet, for vi vil jo gerne have så meget ud af det, mens vi er her.«

 

Chris MacDonald er på mange måder selv eksponenten for »the race«. Han dyrker præstationen, optimeringen, de store mål, som da han cyklede tværs over USA i verdens hårdeste ekstrem-cykelløb »Race Across America« for nogle år siden.

Superman

Det har i visse danske kredse givet ham et image som en Superman og sundhedsfreak. Men billedet er medieskabt og slet ikke det indtryk, han ønsker at give, når han er ude blandt danskerne, siger han.

»Hvis nogen har bygget mig op som en Superman eller kalder mig en sundhedsguru, er det noget, pressen har gjort. Jeg får ikke broccoli-smoothie til morgenmad. Jeg vil hellere have krydderboller med smør og syltetøj, det er bare mindre godt, så jeg prøver at finde en gylden middelvej, som vore mødre så ofte før har foreslået. Jeg går på kompromis og nyder ting, ellers bliver livet gammelt, før vi gør. Heldigvis har jeg også lært det gode danske ord pyt.«

Chris MacDonald gentager det igen og igen. En tjener går forbi og kigger underligt på manden, der sidder med sin tekop og siger pyt i ét væk. Det hele opløses i et stort afvæbnende smil og teatralsk slåen ud med armene for at understrege pointen, før han bliver alvorlig igen.

Lyder helligt

»Det er en bestemt måde at tænke på. Ens tankegang er som en muskel, den skal trænes, ellers falder man tilbage i den vante tankegang. For der er nok af mennesker, der gerne vil have dig til at bekymre dig og tænke over fremtiden. Det starter med forældrene, derefter kommer skolen, arbejdet, banken, pensionsselskaberne, forsikringen, og såmænd også alle os såkaldte sundhedseksperter.«

Følg FRI.dk's sundhedsstof på Facebook

Ifølge Chris MacDonald overvurderer mange af guruerne, coachene og sundhedseksperterne, som han selv er en del af, danskernes viden om fysisk og mental sundhed. Den er ikke nær så stor, som mange tror. Og ansvaret for uvidenheden - og forvirringen - er til dels »eksperterne« selv, påpeger MacDonald.

»Mit indtryk er, at mange danskere er forvirrede og ikke ved, hvad der er op og ned. De tror, de har brug for særlige programmer, kure og avancerede pulsmålere for at leve sundt og dyrke motion. Intet kunne være mere forkert.

Til et af mine foredrag kom der en mand op til mig og sagde: »Jeg vil gerne begynde at dyrke motion, men jeg ved ikke hvordan. Kan du hjælpe?«

Jeg sagde til ham, at han skulle tage et par komfortable sko på og gå ud af døren. Vi har efterhånden intellektualiseret vores motion og kost i så ekstrem grad, at folk ikke længere drikker te, de drikker antioxidanter.

Vi skal lære at give slip på kontrollen og nyde det, der er i koppen - også i overført betydning. Problemet ved at sige det, er bare, at det lyder så frygtelig klichéfyldt og helligt. Men det er ikke desto mindre rigtigt.«

Læs Chris MacDonalds første klumme: Den nøgne sandhed

Følg Chris MacDonald hver uge i Berlingske Tidende lørdag og på FRI.dk

Følg FRI.dk's sundhedsstof på Facebook

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.