Burgere og muffins kan give depression

Risikoen for at udvikle depression stiger markant, hvis man spiser meget fastfood eller mange købekager, viser et omfattende studie af knap 9.000 personer.

Risikoen for at udvikle depression stiger med 51 procent, hvis man spiser meget fastfood og købekager, viser det nye studie.
Risikoen for at udvikle depression stiger med 51 procent, hvis man spiser meget fastfood og købekager, viser det nye studie.

Det kan være en god ide at springe burgeren og pizzaen over og lade croissanter og muffins stå i bagerens vindue.

I hvert fald viser et nyt, omfattende studie af knap 9.000 personer, at der er en klar sammenhæng mellem at spise store mængder fastfood og købekager og risikoen for at udvikle depression.

“Jo mere fastfood, du fortærer, des større er risikoen for at få depression,” konkluderer hovedforskeren bag studiet Almudena Sánchez-Villegas ifølge videnssitet ScienceDaily

Og samme tendens fandt forskerne, når det gjaldt mængderne af købekager, som deltagerne spiste.

”Selv det at spise små mængder er forbundet med markant højere risiko for at udvikle depression,” siger Almudena Sánchez-Villegas.

Følg også sundhedsstoffet på Facebook

51 procent højere risiko for depression 

De spanske universiteter University of Granada samt University of Las Palmas de Gran Canaria står bag studiet. Forskerne har analyseret data om kost-, motion og rygevaner blandt 8.964 personer, som er blevet fulgt i seks måneder. Ved studiets start havde ingen af deltagerne tidligere haft depression eller taget medicin mod det. 

Efter de seks måneder havde 493 af deltagerne udviklet depression eller var begyndt at tage antidepressiv medicin. 

Og det viste sig, at folk, som spiste flest købekager og mest fastfood, havde hele 51 procent højere tendens til at udvikle depression end de mennesker, som kun spiste lidt eller slet ingen fastfood og købekager. 

Resultaterne er netop blevet publiceret i den anerkendte journal Public Health Nutrition.

Læs også
Fastfood-leverandører satser på det sunde
Fastfood for feinschmeckere
Kan motion forebygge depression?

Bekræfter tidligere undersøgelse

I 2011 konkluderede et tilsvarende spansk studie med godt 12.000 deltagere, at risikoen for at få depression steg med 42 procent, hvis man spiste meget fastfood og mange købekager. 

Forsker Almudena Sánchez-Villegas mener derfor ikke, der kan være tvivl om den øgede risiko for at udvikle depression, jo flere pizzaer, muffins og hotdogs man spiser.  

”Indtagelsen af denne type mad bør kontrolleres på grund af de store konsekvenser for helbredet (fedme og hjertekarsygdomme, red.) og den mentale sundhed,” siger hun til ScienceDaily. 

Videnskaben har endnu ikke fastlagt, hvordan kost kan påvirke folk til at udvikle depression. Omvendt har en række studier efterhånden vist, at eksempelvis Omega-3 fedtsyrer, olivenolie, visse B-vitaminer samt middelhavskost kan spille en vigtig rolle i at forebygge depression. 

Læs mere om det nye studie i journalen Public Health Nutrition.

Læs også
Pas på 'små' fastfood-portioner
Fastfood forringer fertiliteten
Lomme-terapeut skal kurere depression

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.