Wozniacki i hede-helvede

Caroline Wozniacki i en pause under forberedelserne til 2014-sæsonens første Grand Slam-turnering, Australian Open, i Melbourne.
Caroline Wozniacki i en pause under forberedelserne til 2014-sæsonens første Grand Slam-turnering, Australian Open, i Melbourne.

Når Caroline Wozniacki tirsdag middag - lokal tid - spiller sin første kamp i Australian Opens damesinglerække kommer det ifølge meteorologerne til at ske i 43 graders varme.

Således er Melbourne, hvor sæsonens første Grand Slam-turnering spilles, i disse dage plaget af en udmarvende hedebølge.

Men den 23-årige danske tennisspiller lader ikke til at være negativt påvirket af udfordringen.

- Varmen påvirker alle. Man bliver bare nødt til at holde fokus så meget som muligt på bolden og lade være med at tænke på, hvor varmt det er, for det er lige så varmt for den anden. Man skal bare drikke en masse vand og så holde hovedet koldt - rent bogstaveligt, siger hun ifølge dr.dk til Ritzau.

Caroline Wozniacki, der er seedet 10 i turneringen, spiller sin første kamp mod spanieren Lourdes Dominguez Lino, der ligger nummer 72 på verdensranglisten.

Sikrer hun den ventede sejr, skal hun i anden runde enten møde amerikaneren Christina McHale eller Yung-Jan Chan fra Taiwan.

Australian Open serves i gang natten mellem søndag og mandag - dansk tid - med kamp i damesingle på Rod Laver Arena mellem tyskeren Angelique Kerber og australieren Jarmila Gajdosova.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.