Wenger overfaldet med flaskekast i Tyrkiet

Arsene Wenger var mål for et tyrkisk flaskekast, da Arsenal spillede 0-0 ude mod Besiktas.
Arsene Wenger var mål for et tyrkisk flaskekast, da Arsenal spillede 0-0 ude mod Besiktas.

Arsenal slap fra Champions League playoff-kampen mod Besiktas med 0-0, men den engelske klub kom ikke fra Tyrkiet uden skrammer. Således måtte Mikel Arteta udgå efter en hård Demba Ba-tackling, mens Aaron Ramsey blev udvist efter to hårdt dømte gule kort, og på vej ud af banen fik manager Arsene Wenger kastet en flaske efter sig.

Den sidstnævnte hændelse har fået Arsenal til at klage til UEFA over de tyrkiske værter.

- Da jeg forlod banen, blev der kastet en flaske eller noget efter mig. Jeg har berettet om episoden til UEFA.

Wenger virkede tilsyneladende mere oprevet over, at Ramsey var blevet udvist.

- Hverken det første eller det andet gule kort var fortjent. Når du ser på nogle af de frispark, der blev begået, er det lidt utroligt. Tacklingen på Arteta var meget grim, men dommeren var på banen og så ingenting. Det er svært at forstå, men i anden halvleg var dommeren meget ringe.

Mens Besiktas sluttede med 11 mand på banen, blev hjemmeholdets manager Slaven Bilic bortvist efter at have brokket sig en gang for meget over dommeren til sidst i kampen.

De to hold mødes igen på onsdag i London.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.