Vittinghus besejrer stærk kineser i All England

Som den tredje danske herresingle kom Hans-Kristian Vittinghus videre efter sejr over Wang Zhengming.

Birmingham: Danmark har tre herresingler med i anden runde ved All England i badminton.

Onsdag aften sørgede Hans-Kristian Vittinghus for at sikre en god skalp, da han besejrede verdensranglistens nummer 11, Wang Zhengming fra Kina.

Danskeren, der ligger nummer 23 på samme liste, sejrede 21-15, 17-21, 21-10.

Tidligere onsdag spillede Viktor Axelsen og Jan Ø. Jørgensen sig videre.

30-årige Hans-Kristian Vittinghus var på intet tidspunkt bagud i første sæt.

Danskeren førte stort, men blev indhentet ved stillingen 9-9, inden han rykkede fra sin modstander med hele ni point på stribe.

Andet sæt var lige frem til stillingen 11-11, hvor Wang Zhengming rykkede fra danskeren og sikrede sættet.

Hans-Kristian Vittinghus fik en flot start i tredje sæt og kom foran 5-0.

Danskeren førte 11-4 ved sidebyttet og havde ingen problemer med at vinde sættet og dermed kampen.

I anden runde får Hans-Kristian Vittinghus indisk modstand, og det er noget af en overraskelse.

B. Sai Praneeth, der er nummer 37 på verdensranglisten, tog fusen på andenseedede Lee Chong Wei.

Malaysieren, der tre gange har vundet All England, tabte 22-24, 20-22.

I damedouble vandt de fjerdeseedede Kamilla Rytter Juhl og Christinna Pedersen sikkert med 21-13, 21-12 over englænderne Jenny Moore og Victoria Williams.

I damesingle blev det til en hurtig og ventet exit for Line Kjærsfeldt. Hun tabte 12-21, 12-21 til syvendeseedede Wang Shixian fra Kina, der vandt All England for fem år siden.

/ritzau/

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.