Vanvidscomeback koster Liverpool dyrebare point

Liverpools mesterskabschancer hænger i en tynd tråd. Mandag måtte Brendan Rodgers mandskab nøjes med 3-3 mod Crystal Palace - efter de ellers var kommet foran 3-0. Men det undertippede hjemmehold præsterede et comeback, der nok vil give genlyd over det meste af fodboldeuropa. 

Crystal Palace gjorde fra kampens begyndelse, hvad de kunne for at holde Liverpools farlige offensiv væk fra chancen. Med noget, der til tider tenderede en 6-3-1-opstilling, var det tydeligt, at manager Tony Pulis mente, at pointene skulle forsvares hjem. Derfor var der heller ikke noget overraskende i, at Liverpool fra første sekund tog kontrol over kampen.

Liverpool var tvunget frem på banen, da det engelske mesterskab - som det så ud før kampen - kunne blive afgjort på målscoren. På den konto var City ni mål foran Liverpool.

Det første attentat på det forspring lavede 168 centimeter høje Joe Allen 18 minutter inde i første halvleg, da han kom højest på et hjørnespark fra Steven Gerrard.

Herefter skulle vi otte minutter ind i anden halvleg, før Liverpool igen fik netmaskerne til at blafre. Denne gang var målet signeret Daniel Sturridge, mens Gerrard blev noteret for endnu en assist. Liverpool-anfører lagde en lang bold op i fødderne på Sturridge, der tog et par hurtige træk og sendte bolden mellem benene på en Crystal Palace-forsvarer og ind i nettet.

Bare to minutter senere røg bolden samme vej. Denne gang var det flot sammenspil mellem Luis Suárez og Raheem Sterling, der bragte Premier Leagues topscorer helt alene igennem. Og fra tæt hold svigtede den kyniske uruguayaner ikke. Det var Suarez 31. sæsonmål - og dermed udligner han rekorden for flest scorede mål i en sæson på 38 kampe.

Herefter skulle kampen bare køres hjem - noget, som et Liverpool-forsvar uden Daniel Agger havde mere end almindelig svært ved. Med 11 minutter igen reducerede Damien Delaney først til 1-3, og bare to minutter senere bragte Dwight Gayle endnu mere spænding ind i kampen. Helt galt gik det to minutter før tid, da Gayle med sin anden scoring for alvor bragte Liverpool i knæ.

Trods det uafgjorte resultat tilbageerobrer Liverpool førstepladsen i Premier League, hvor de nu er ét point foran Manchester City, der dog har spillet én kamp færre. 

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.