Træner erkender nedtur som ren opløsning

FC Vestsjællands Ove Pedersen så et hold med chancer, men uden organisation få voldsom lussing af bundrivalerne fra Sønderjyske.

Kønt var det ikke. Men dansk fodbold og Superligaen handler som også mere om knofedt, kampånd og stram organisation end tiki-taka, følte førsteberøringer og smukke detaljer.På en bane i Slagelse, der egnede sig mere til aquaplanning end poleret bold, åbnede FC Vestsjælland og Sønderjyske året med en kamp, hvor gæsterne med en 4-0 sejr nærmest gik i målrus efter 17 mål i de forudgående 18 kampe.

Noget af en nedtur for FC Vestsjælland, som ellers har stået for fysisk råstyrke og samling på kæderne hidtil i sæsonen.

- Jeg ville ønske, at jeg bare skulle gøre status efter de første 50 minutter. Har hang vores spil sammen, og vi havde de fleste chancer, påpegede Pedersen, som havde meget lidt lyst til at gense resten af nedturen, sagde Ove Pedersen til TV3 Sport.

- De sidste 40 minutter er ren opløsning, og det værste i min tid i klubben. Vi holder ikke vores aftaler, forsvaret sejler, og der er ikke nogen struktur på noget som helst.

- Indstillingen kan jeg ikke klage over, men vi kommer til at spille mand mod mand, og når vi gør det, bliver vores centrale forsvarer udstillet i deres mangel på hurtighed. Måske skyldes noget af det, at vi så gerne vil op og score det udlignende mål, som vi da også har mange muligheder til, lød det fra Pedersen, som undervejs tog en utilfreds Michael Lumb ud.

Den tidligere udlandsprof, der er kommet tilbage efter en knæoperation, var da heller ikke tilfreds.

- Jeg forstår ikke, hvorfor jeg skulle skiftes ud. Derfor gik jeg direkte i omklædningsrummet. Jeg var ikke dårligere end de andre, fastslog Lumb overfor TV3 Sports udsendte reporter.

- Lumb er kommet tilbage fra en knæskade, og trænerens vurdering var måske, at han ville have bedst af at komme ud af en kamp, vi havde tabt på det tidspunkt, konstaterede Ove Pedersen efterfølgende fra studiet.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.