Tottenham sælger landsholdsangriber

Tottenham er nået til enighed med Toronto FC om et salg af den engelske landsholdsangriber Jermain Defoe. Skiftet træder dog først i kraft den 28. februar.

Defoe har underskrevet en fireårig aftale med MLS-klubben, men han kan fortsat spille for Tottenham indtil den 28. februar, hvor skiftet bliver en realitet.

31-årige Defoe, som har spillet mere end 250 kampe for Tottenham, siger selv om skiftet til MLS:

- Alle ved, hvor meget denne klub betyder for mig. Jeg vil spille alt, hvad jeg kan indtil mit sidste spark.

Han sender samtidig en stor tak til fansene:

- Jeg har haft en fantastisk tid her, og fansene har altid været fantastiske over for mig. Jeg er glad for den mulighed, som min familie og jeg har fået for at bo i USA, med en kontrakt, der løber, til jeg er 35 år. Jeg er ikke i tvivl om, at jeg kommer tilbage som fan for at støtte holdet i årene fremover.

Tottenham-manager Tim Sherwood tilføjer:

- Dette er en stor mulighed, og noget som Jermain ønsker at forfølge.

Spekulationerne om Defoes fremtid har eksisteret længe. Den tidligere manager André Villas-Boas foretrak at bruge spanieren Roberto Soldado på toppen, mens Defoe ofte måtte nøjes med rollen som indskifter.

Hans bænkeplads har ikke ændret sig, siden Sherwood overtog trænersædet, og Emmanuel Adebayor er som regel blevet brugt som Soldados angrebsmakker, hvilket har ført til tre mål i fem kampe.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.