Til tops på den hårde måde

24-årige Tina Lund er for alvor på vej frem som professionel springrytter. Trods sin unge alder har hun vundet diverse store mesterskaber, og flere sejre er i sigte. Men medaljerne kommer ikke af sig selv. Der skal knokles i stalden og på ridebanen.

Hver morgen står Tina Lund op til 15 ventende heste ude i stalden. De skal fodres, strigles og plejes. Nogle af dem er familien Lunds egne. Andre heste er opstaldet på Lyngsholm, hvor søstrene »uddanner« dem, så hestene blandt andet lærer at gå fint og springe så fejlfrit som muligt. <br>Foto: Claus Bjørn Larsen
Hver morgen står Tina Lund op til 15 ventende heste ude i stalden. De skal fodres, strigles og plejes. Nogle af dem er familien Lunds egne. Andre heste er opstaldet på Lyngsholm, hvor søstrene »uddanner« dem, så hestene blandt andet lærer at gå fint og springe så fejlfrit som muligt. <br>Foto: Claus Bjørn Larsen
Bag de høje, nøgne træer åbenbarer det hele sig. Den hvide gård med det stråtækte tag, marken, ridebanen og hestene, der er fire føl. Deres pels glinser i den klare eftermiddagssol, som de går rundt mellem hinanden. Pludselig kommer to hunde drønende ind mod ridebanen. De leger i sneen, bjæffer og bider hinanden i ørene. Ved siden af ridebanen står en gigantisk, blå lastbil, som er til at transportere heste i. Gården Lyngsholm i Nordsjælland emmer af idyl.

Det er næsten for perfekt.

Da Tina Lund træder ud gennem døren, falder billedet på plads. Hendes flotte dunjakke med pels på hætten, det lyse, lange hår, smilet med de karakteristiske hvide tænder og de havblå øjne.

Faktisk er det hele lidt som taget ud af en moderne Morten Korch-film. Og det er Tina Lunds historie egentlig også. Bortset fra, at der ikke er nogen skurk at finde. Hun er ung og smuk, hendes far er Flemming Lund, tidligere fodboldspiller på landsholdet, hendes kæreste er Tobias Grahn, professionel fodboldspiller i AGF.

Selv har hun opnået resultater inden for springning på absolut top-niveau. Hun fik sin første pony, da hun var ni. Vidste ingenting om heste, men startede fra bunden og er nu sammen med hesten Andante godt på vej mod den prestigefyldte World Cup i Las Vegas i næste måned. En springkonkurrence, hvor det kun er de 18 bedste ekvipager fra Europa, der får lov at komme med og dyste mod verdens bedste. Men det har en pris. Det kræver stor vilje og tålmodighed.

En målrettet indsats
De fleste af Tina Lunds andre konkurrenter er over 35 år. Inden i ridebanespringning er det dér, man normalt topper. Med Tina Lund er det anderledes. Hun er kun 24 år. Så spørgsmålet om, hvad der har fået hende til at toppe 11 år tidligere end normalt, melder sig.

»Jeg har arbejdet meget hårdt og målrettet med min sport. Og fordi jeg har haft et godt team bag mig i min søster, der også selv rider, og min far, er jeg nået så langt allerede nu. Fordi han før har været professionel fodboldspiller, er han utrolig dygtig til den mentale del af sporten. Han hjælper mig med, hvordan jeg skal træne mentalt op til et stort stævne, og hvordan jeg skal klare presset,« fortæller Tina Lund siddende i køkkenet og stuen, der minder om TV-serien Dallas i en ny udgave med det tunge, mørke spisebord og tilhørende stole. Og med lænestole i læder og små borde, der står rundt omkring. Det ses tydeligt, at familien i en årrække boede i USA.

Tina Lund byder på cola med isterninger hentet fra det store, amerikanske køleskab. Det er prikken over i'et.

Sammen med sin far arbejder hun hver eneste dag ude i stalden og på ridebanen fra kl. 7.30 til kl. 18.00. Her er han træner. Efter klokken 18.00 er han far. Men det er ikke noget problem at skille de to ting ad. Nogle gange kan tonen dog blive en tand for skarp, mener datteren.

»Jeg har følt mig presset af min far en enkelt gang. Det var et halvt år, hvor jeg havde nogle heste, der ikke var helt gående, som de skulle, og min søster vandt det hele. Det fik mig til at føle, at jeg ikke var god nok. I den periode havde jeg en aftale med min far om, at han ikke måtte blive sur på mig, hvis jeg gjorde det dårligt til stævner. Det var ikke ondskabsfuldt ment fra hans side, men det var jo ikke sjovt, når han stod og trampede i jorden, efter jeg havde redet, fordi jeg havde lavet fejl. Så fik jeg det ret skidt. Og så er det rart at ringe hjem og få opbakning fra min mor. Hun er bange for heste, og er derfor ikke særlig involveret i min sport.«

Tina Lund er dog ikke i tvivl om, hvad hendes far har af betydning for hendes sportskarriere:

»Hvis jeg har haft en nedtur, har han været der for mig. Og så har han givet mig vilje. Da jeg var yngre, kunne jeg ikke helt forstå, at jeg ikke bare kunne tage med vennerne til Cypern i en uge eller med på studietur. For jeg havde jo hestene. Der var min far god til at sige til mig: Hvis det er springning, du vil, må du yde 100 procent. Du har et ansvar for nogle heste, som du ikke bare kan rejse fra.«

Og sådan blev det så.

Det bliver i familien
Også søsteren Charlotte rider på samme niveau som Tina Lund, som dog ofte viser sig at være et hak bedre, når det rigtig gælder. Det var også tilfældet ved de nordiske mesterskaber i 2002, hvor Tina Lund løb af med sejren lige foran storesøster.

»Det var kun os to, der var tilbage i konkurrencen. Vi var de to bedste og skulle altså springe mod hinanden i sidste runde. Under Charlottes ridning, ønskede jeg så inderligt, at hun skulle lave fejl under et spring eller bare være ét sekund langsommere end mig. Det endte med, at jeg vandt, og Charlotte kom bare over og gav mig et kram og sagde: tillykke. Selvfølgelig ville hun gerne have vundet, men medaljen blev i det mindste i familien.«

På trods af, at der er benhård konkurrence mellem de to Lund-søstre, betegner den yngste af dem deres forhold som støttende og altafgørende.

»Vi er et team. Der er altid en af os, der klarer sig godt til stævnerne i weekenderne. Hvis jeg har redet skidt, betyder det ikke så meget, for så har Charlotte som regel redet godt, og så er jeg alligevel glad, når vi kører hjem. Vi er ikke misundelige på hinanden. Vi er opdraget til at være glade for hinanden og støtte hinanden lige meget hvad,« siger hun.

Hver morgen står Tina Lund op til 15 ventende heste ude i stalden. De skal fodres, strigles og plejes. Nogle af dem er familien Lunds egne. Andre heste er opstaldet på Lyngsholm, hvor søstrene »uddanner« dem, så hestene blandt andet lærer at gå fint og springe så fejlfrit som muligt. Tina Lund ridder cirka ti heste om dagen. Når hestene er blevet rigtig gode, vælger ejerne nogle gange at sælge dem. Det her er også business.

Hesten Andante, som er Tina Lunds bedste hest, der har bragt hende på toppen, er ikke hendes egen. Fuldblodshoppen kom til gården for fem år siden, og er blevet bedre og bedre via den målrettede træning.

Og netop det at uddanne heste, er det, der driver værket.

»Jeg har lige haft fire unge heste med til et stævne. Når de springer fejlfrit, så er det den største sejr. Det er spændende at arbejde med så unge heste og se, hvad man kan føre dem til. Det, at komme ud til stævnerne og se, at det arbejde, jeg har lavet med hestene, virker, er helt fantastisk. Men heste kræver tålmodighed, de kan ikke presses til resultater.«

Mand med ambitioner, tak!
Smilende fortæller springrytteren, at hendes kæreste gennem fire år, Tobias Grahn, nok minder en del om hendes far. De er eller har begge været professionelle fodboldspillere.

»Jeg ville aldrig kunne være sammen med en, der ikke havde store ambitioner enten i sport eller med sit job. Tobias har et fighterinstinkt ligesom min far. Når de to går ind til noget, vil de være de bedste. Det kan jeg godt lide. Folk skal være ambitiøse. Jeg er ikke så god til folk, der ikke gider arbejde. Man må sparke sig selv bagi, hvis man vil have noget ud af sit liv. Det andet er ynkeligt. Det er jeg jo vant til fra de mennesker, jeg har rundt omkring mig. At der skal kæmpes for tingene, hvis man vil nå noget som helst. Det er også noget, jeg har fået gennem min far,« lyder det fra Tina Lund.

Hun ser kun Tobias Grahn en enkelt gang om ugen.

»Men det er fint, for vi er begge helt afklarede med, at det vigtigste er at give plads til fodbolden og hestene.«

Med en bekymret mine fortæller hun videre:

»Det har været svært for mig at finde en kæreste, der kan forstå, at jeg gider bruge så meget tid på heste. Mine tidligere kærester sagde: Kan du ikke bare springe træningen over? Er jeg ikke vigtigere end det? Og nej, det var de ikke. Sporten er det vigtigste for mig lige nu. Og det forstår Tobias. Han forstår også, hvorfor jeg nogle gange bliver ked af det, hvis jeg rider dårligt. For sådan har han det jo også med sin fodbold. Og så har vi købt et føl sammen. Det er bare fedt!«

Ingen badeferier med vennerne, knoklearbejde dagen lang i en stald, en far, der også er ens mentale træner, en kæreste man ser en gang om ugen. Det er prisen for at være på toppen i ridebanespringning. Og Tina Lund betaler den gerne.www.rideforbund.dk

Her kan læseren hente en masse information om ridesporten og om dens organisation.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.