Thorbjørn Olesen med nyt topresultat

Thorbjørn Olesen har åbnet 2014 overbevisende med et af karrierens bedste resultater.
Thorbjørn Olesen har åbnet 2014 overbevisende med et af karrierens bedste resultater.

Den danske golf-komet var bare et enkelt slag fra omspil om førstepladsen i Qatar Masters, hvor spanske Sergio Garcia brød to års sejrstørke.

Spillet var, som når Thorbjørn Olesen er bedst. Og der manglede kun de mindst mulige marginaler, da Thorbjørn Olsen lørdag måtte tage til takke med en tredjeplads i Commercial Bank Qatar Masters.

Den 24-årige dansker viste ingen rystelser på hverken hånd eller ånd, da han på sidstedagen gik rundt i 68 slag, fire under par. Undervejs pressede Olesen både Sergio Garcia og Mikko Ilonen i en grad, som kunne have sendt danskeren i omspil. Olesen var bare et enkelt slag fra at komme i omspil mellem den spanske vinder og hans finske duellant, men måtte se til fra klubhuset, da Garcia og Ilonen afgjorde slaget på tredje omspilshul.

Garcia var bedst til at holde nerver og fokus skarpt, da han holede efter sikkert indspil på green. Og det lignede poetisk retfærdighed, da Garcia brød to års sejrstørke på European Touren efter i fjor at have tabt Qatar Masters netop på omspil. Gevinsten i ørkenstaten var Garcias 11. sejr på Europa Touren.

Olsen vil ikke desto mindre kunne se tilbage på en turnering, hvor spillet har været meget stabilt. Blot fire bogeys er det danske talent noteret for, og i en sport hvor konstans er roden til alt godt, har knægten fra Værløse tanket selvtillid i den forgangne uge.

Udover Thorbjørn Olesen var Søren Hansen og Søren Kjeldsen også med i finalen i den anden turnering på The Desert Swing. Hansen var rundt i 71 slag og sluttede som nummer 37, mens Kjeldsen endte som nummer 57 efter en runde i 70 slag.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.