Swansea-boss sender stikpille til Laudrup i kampprogram

Swansea-boss Huw Jenkins og Michael Laudrup er ikke perlevenner efter fyringen af Laudrup. I kampprogrammet til Cardiff-kampen sendte Jenkins en stikpille i retning af Laudrup.
Swansea-boss Huw Jenkins og Michael Laudrup er ikke perlevenner efter fyringen af Laudrup. I kampprogrammet til Cardiff-kampen sendte Jenkins en stikpille i retning af Laudrup.

Swansea-formand Huw Jenkins åbnede utraditionelt op for fyringsgrunden af Michael Laudrup i kampprogrammet til lørdagens nedrykningsderby mod Cardiff.

Der er blevet sagt og skrevet meget, siden Swansea tirsdag aften meddelte, at man havde fyret Michael Laudrup som manager i klubben.

Indtil videre har Swanseas magtfulde formand Huw Jenkins holdt sig til de diplomatiske vendinger i det offentlige rum omkring Laudrup.

Men i kampprogrammet op til lørdagens lokalbrag mod Cardiff City åbnede Swansea-bossen op for posen, og han sendte også en stikpille i retning af Laudrup. Her forklarede Jenkins, at Laudrup så småt var ved at nedbryde Swanseas måde at agere på som klub.

I formandens personlige beretning skrev han i kampprogrammet;

- Kollektivt som bestyrelse analyserede vi alle aspekter vedrørende måden, som staben omkring førsteholdet og truppen arbejdede på.

- Uden at gå i detaljer stod det klart for alle vores direktører, at de stærke principper vi har haft i Swansea gennem de seneste ti år langsomt var ved at blive ødelagt. Vi er nødt til at arbejde som en enhed med en stærk tro på, at vi kan konkurrere med alle i alt, hvad vi foretager os.

Ifølge Daily Mail skal man tolke ordene fra Jenkins således, at formanden var utilfreds med, at Michael Laudrup ændrede holdets attitude og forberedelse afhængig af modstanderne, og især mod de større modstandere var Swanseas attitude for underlegen.

En ting er sikkert. Det er blevet alt andet end en lykkelig skilsmisse, hvor Michael Laudrup i ugens løb meddelte, at han søger juridisk rådgivning efter fyringen i Swansea. Laudrup har især været vred over manglende forklaring på fyringen, samt at han ikke fik mulighed for at tage afsked med truppen.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.