Superindkøb reddede Laudrup fra FA Cup-fiasko

Swanseas store pokalhelt blev angriberen Wilfried Bony, der scorede to gange i 2-1 sejren over Birmingham i FA Cup'en.
Swanseas store pokalhelt blev angriberen Wilfried Bony, der scorede to gange i 2-1 sejren over Birmingham i FA Cup'en.

Angriberen Wilfried Bony vendte 0-1 til 2-1 på tre minutter, da Swansea var på kurs mod FA Cup-exit.

Michael Laudrup har fået hug for hovedparten af sommerindkøbene, som ikke har slået til.

Men en ny spiller har gjort det helt fantastisk, og det ser ikke ud til at stoppe foreløbig. Wilfried Bony blev lørdag atter Swanseas store helt, da han kom ind fra bænken og reddede svanerne fra FA Cup-exit til Birmingham fra den næstbedste række.

Bony fra Elfenbenskysten levede til fulde op til joker-rollen, da han i anden halvleg scorede to gange på tre minutter og vendte 0-1 til 2-1, som også blev kampens resultat.

Michael Laudrup og Swansea havde desperat brug for en sejr og en succesoplevelse ovenpå blot en enkelt sejr i de seneste ti Premier League-kampe.

Wilfried Bony har nettet 16 gange i sæsonen og nævnes blandt de bedste indkøb i hele ligaen i denne sæson. Han blev købt som lidt af et sats fra hollandske Vitesse, hvor han på to sæsoner nåede at score 51 mål i 69 kampe. Han blev også suveræn topscorer i den hollandske liga i sidste sæson.

Men der var ingen garanti for, at han ville flyve videre i Premier League, da Laudrup smed 100 mio. kr. på bordet for ivorianeren. For fem år siden levede han em meget anonym tilværelse på reserveholdet i Sparta Prag. Nu er han blandt de hotteste angribere i Premier League.

Han leverede også varen lørdag eftermiddag med to sublime scoringer, da Swansea havde kniven for struben i kampens slutfase. Laudrup var tvunget til at spare ham og andre profiler fra startopstillingen, fordi der venter Swansea en række afgørende kamp mod direkte rivaler i bundstriden i Premier League.

Men bagud 0-1 efter 14 minutter og en første halvleg uden meget bid fra Swansea-offensiven, så var det Bony-tid i anden halvleg. Og det fortryder Michael Laudrup nok ikke.

Swansea er nu klar til femte runde i FA Cuppen, hvor de kan ryge ind i storhold som Manchester City, Arsenal og Liverpool.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.