Storklubber slås om Juventus-stjerne

Paul Pogba er en af de hotteste emner på transfermarkedet i disse dage. I følge den italienske sportsavis Gazzetta dello Sport er den 20-årige midtbanespiller  på indkøbssedlen i de allerstørste europæiske klubber.

Den franske midtbanespiller var på kontrakt i Manchester United, men han følte ikke, at han fik nok spilletid under Alex Ferguson, og derfor søgte han selv væk fra den engelske storklub. Juventus hentede den unge franskmand i sommeren 2012 og skulle kun betale omkring 7 mio. kroner i kompensation til United. Med Pogba som en af de dominerende spillere på holdet har det har været en god investering for de zebrastribede, og den kan blive endnu bedre. Således skulle både Real Madrid, Paris Saint-Germain og Bayern München være interesserede i Pogba.

Der skal dog mange penge på bordet, før Juventus vil lade deres guldfugl flyve. I følge Gazzetta dello Sport kræver Juventus 60 mio. euro, eller hvad der svarer til 450 mio. kroner.

Sportsdirektør i Juventus, Giuseppe Marotta, har i denne uge understreget, hvor glade man er for at have Pogba i klubben:

- Pogba er en rigtig dygtig fodboldspiller, så selvfølgelig holder de store klubber øje med ham, men vi vil ikke sælge ham. Vil skal snart snakke med hans agent angående hans kontrakt med os.

Pogba har indtil videre scoret fem mål i 18 kampe. Juventus ligger på en solid førsteplads i Serie A med otte point ned til Roma på andenpladsen.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.