Stolt Juventus-keeper holder hovedet højt efter exit

Gianluigi Buffon mener, at Juventus fik vist sig flot frem i Champions League-nederlag til Bayern München.

München: Han har prøvet meget gennem sin lange karriere, Juventus-målmanden Gianluigi Buffon, men onsdag aften vil formentlig skrive sig ind som en af de mest skuffende og ærgerlige.

Den 38-årige keeper og holdkammeraterne var tæt på at udfolde sæsonens måske største overraskelse i Champions League ved at slå Bayern München ud, men tyskerne aflyste den italienske fest med en udligning i dommerens tillægstid.

En føring på 2-0 og sammenlagt 4-2 blev forvandlet til samlet 4-4, inden Bayern vandt med to scoringer i den forlængede spilletid.

- Fodboldresultater afhænger af målchancer. Bayern angreb meget i anden halvleg, og de udnyttede chancerne. Det er altid ærgerligt at lukke et mål ind i sidste minut, men jeg er stolt af mit hold, siger Buffon til Uefa.com.

Juventus nåede finalen i Champions League i sidste sæson, hvor holdet tabte til FC Barcelona.

I denne sæson fik holdet en helt skæv start i Serie A, men har sat sig selv i position til endnu en titel efter en lang serie af sejre.

Med præstationen onsdag aften mener Buffon, at holdet har vist, at det er blevet endnu bedre. I den første time var holdet klart bedst og burde have afgjort kampen med flere scoringer.

- Dette nederlag skal lade os forstå, at vi er bedre end i sidste sæson. Vi forlader turneringen med oprejst pande, siger målmanden.

/ritzau/

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.