Stephan Andersen med i tungt Real Betis-nederlag

Stephan Andersen vogtede målet, da Real Betis søndag tabte 2-1 til Osasuna. Her ses han tidligere på sæsonen i kamp mod Lyon i Europa League.
Stephan Andersen vogtede målet, da Real Betis søndag tabte 2-1 til Osasuna. Her ses han tidligere på sæsonen i kamp mod Lyon i Europa League.

Stephan Andersen var for en gang skyld med i startopstillingen, da hans klub Real Betis søndag tog imod Osasuna. Den danske målmand fik en travl dag på kontoret.

Den dramatiske kamp bød på tre scoringer, et brændt straffespark, syv gule kort og to røde. Desværre for Stephan Andersen formåede hans hold kun at score en enkelt gang, mens den tidligere Brøndby-keeper selv måtte gå den tunge gang og hente kuglen ud af nettet to gange.

Den første scoring faldt allerede efter to minutter, da Osasunas Roberto Morales headede gæsterne foran. Efter 38 minutter blev det endnu værre for Real Betis, da holdet spanske angriber Nono blev sendt tidligt i bad efter sin anden advarsel.

Kort inde i anden halvleg blev Stephan Andersen passeret igen. Denne gang var det hans holdkammerat Jordi Figueras, der blev noteret for et selvmål.

Bare tre minutter senere syntes Osasunas Andres Fernandez så, der skulle noget spænding tilbage i kampen, da han lavede straffespark og efterfølgende modtog kampens andet røde kort. Real Betis' Ruben Castro Martin missede dog den gyldne mulighed.

Ti minutter før tid lykkedes det for Jorge Molina at reducere. Men på trods af et par gode tilbud til begge hold til sidst blev det ved de tre scoringer.

Men 1-2-nederlaget er Real Betis fortsat isoleret i bunden af Primera Division med syv point op til den rigtige side af nedrykningsstregen.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.