Skadet Zlatan dømmes ude efter overrevet muskel

Zlatan Ibrahimovic pådrog sig lørdag en skade og står nu til at misse den første vigtige landskamp i den kommende EM-kvalifikation for Sverige.

Uheldet skete i lørdagens 2-0 sejr i den franske liga mod Bastia. Her pådrog Paris Saint-Germains svenske superstjerne sig en muskelskade. Den 32-årige svenske angriber følte et slag mod ribbenene og var straks klar over, at der var noget alvorligt galt:

- Det føltes som et slag mod ribbenene. Følelsen var, at noget var brudt, og jeg havde problemer med at trække vejret, forklarede Zlatan Ibrahimovic efter kampen til Aftonbladet.

Skaden skete i forbindelse med en skudfinte, og selvom Zlatan forsøgte at spille videre, måtte han til sidst opgive kampen mod smerterne og lade sig udskifte.

Det har efter kampen vist sig, at skaden er ganske alvorlig. Der er tale om en overrevet muskel i siden - en skade, der vil holde angriberen ude i mindst fire uger:

- Det er vanskeligt at sige, hvor længe, men han vil være ude i mindst fire uger, vurderer den anerkendte fodboldlæge Jean-Pierre Paclet overfor Aftonbladet.

Dermed vil skaden med al sandsynlighed holde den svenske landsholdsanfører ude af Sveriges åbningskamp i EM-kvalifikationen ude mod Østrig d. 8. september.

Det vil være et stort tab for det svenske landshold. I den seneste VM-kvalifikation scorede Zlatan seks mål, hvilket var dobbelt så mange som den næstmest scorende, nemlig Brøndbys nye offensivspiller Johan Elmander.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.