Real-træner udpeger 100 point som nøglen til mesterskab

Pepe (nummer to fra højre) fejrer sin scoring mod Espanyol
Pepe (nummer to fra højre) fejrer sin scoring mod Espanyol

Med en snæver 1-0-sejr over Espanyol halede Real Madrid søndag ind på FC Barcelona og Atletico Madrid, der lørdag aften spillede 0-0.

Dermed har Cristiano Ronaldo og holdkammeraterne blot tre point op til de formstærke konkurrenter, der med 50 point for 19 kampe topper Primera Division.

Nu venter de resterende 19 kampe i ligaen, der skal byde på en massiv pointhøst til Real Madrid, hvis ligapokalen skal ende i hænderne på de hvidklædte stjerner. Det mener Real Madrid-træner Carlo Ancelotti.

- Vi har sagt det før: Det kræver 100 point, og dem bliver vi nødt til at hente. Det bliver ikke let, men vi ser frem til det og er fuld af entusiasme.

Søndag aften blev Pepe Real Madrids helt store helt, da han steg til vejrs og headede bolden i kassen. Dermed udnyttede klubben til fulde konkurrenternes pointtab.

- Det var vigtigt, for Atletico og Barcelona gør det godt, og der er ikke mange chancer for at lukke holdet. Vi skal være tilfredse, lyder det fra Ancelotti.

Før sæsonen var der dog ikke meget, der tydede på, at Pepe ville få en hovedrolle i jagten på det spanske mesterskab. Den hårdføre portugisiske forsvarsspiller havde planer om at forlade Real Madrid.

- Pepe er i gang med en rigtig god sæson. I starten af sæsonen var han tøvende omkring at blive i klubben, men jeg overtalte ham til det, efter jeg gjorde det klart, han er vigtig for os, siger Carlo Ancelotti. 

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.