Palermo fyrer træner efter kun to måneder ved roret

Argentinske Schelotto bliver Palermos tredje træner denne sæson efter ny trænerfyring mandag.

Palermo: Italienske Palermo har erstattet træner Davide Ballardini efter kun to måneder på posten.

I stedet har Simon Kjærs tidligere klub ansat den tidligere argentinske landsholdsspiller Guillermo Barros Schelotto. Det oplyser klubben mandag aften.

"Guillermo Barros Schelotto er Palermos nye træner," står der i en meddelelse på klubbens hjemmeside.

Den kun 42-årige Schelotto har tidligere som træner vundet Copa Sudamericana, der i europæisk målestok svarer til Europa League, med argentinske Lanus.

Som spiller blev Schelotto en legende i den argentinske storklub Boca Juniors, hvor han spillede i ti år fra 1997 til 2007.

Ballardini ankom til sin anden periode i Palermo i november, hvor han overtog det brandvarme sæde fra Giuseppe Iachini.

Iachini blev dengang træner nummer 29 til at blive fyret af Palermos ejer, Maurizio Zamparini.

Zamparini overtog klubben i 2002. Han har vist sig at være særdeles skydeglad over for sin trænerstab, som han er blevet kendt for at fyre udelukkende for at bringe dem tilbage til klubben senere.

Den fyrede Ballardini var også træner i Palermo i 2008-2009. Anden omgang i trænersædet hos sicilianerne blev aldrig en succes. Efter en uafgjort, fire nederlag og to sejre, var han ude af vagten igen.

I weekendens bundbrag mod Verona talte Davide Ballardini ikke til sine spillere før kampen, og han var heller ikke til stede på trænerbænken under kampen, der trods cheftrænerens fravær blev vundet 1-0.

Palermo ligger nummer 16 i Serie A med 21 point i 19 kampe.

/ritzau/

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.