På vej ud af Juventus

Nicklas Bendtner ude med slem skade i op til tre måneder og kan være helt færdig i Juventus, der vil ophæve lejekontrakt

Nicklas Bendtner og Gianluigi Buffon længst th.
Nicklas Bendtner og Gianluigi Buffon længst th.

Nicklas Bendtners skifte til Juventus har været et langt mareridt.

Siden skiftet fra Arsenal i august på en etårig lejeaftale har den danske landsholdsangriber kun startet inde tre gange i Juventus-trøjen, og han har lavet indhop i yderligere syv kampe. Ikke en eneste scoring er det blevet til i Juventus-trøjen. Med gårsdagens nedslående melding om en skadespause på op til tre måneder kan Nicklas Bendtner måske have spillet sin sidste kamp for den italienske storklub.

Allerede før Bendtner fik skaden i pokalkampen mod Cagliari onsdag aften stod det klart, at Juventus var på markedet efter en ny angriber, hvor man er i dialog med den tidligere Chelsea-stjerne Didier Drogba og har spurgt på en række andre internationale topangribere.

Det har med stor sandsynligheden været planen, at Juventus’ sportsdirektør Guiseppe Marotta i begyndelsen af januar ville meddele Nicklas Bendtner og hans agent Tom Brookes, at Juventus var villig til at ophæve lejeaftalen for at Bendtner kunne finde en ny klub med mere spilletid i.

Skade komplicerer skifte

Juventus er desperate for at bruge Bendtners lønkroner på en ny angriber.

- Det er meget sandsynligt, at Juventus vil åbne døren for et Bendtner-exit. Der arbejdes på mange fronter på en angriber mere, og Bendtner vil derfor blive skubbet helt ned som sjettevalg i angriberrækken. Det kan hverken han eller Juventus leve med, vurderer Massimiliano Nerozzi, som dækker Juventus for La Stampa.

Meldingen om en mere alvorlig muskelskade, der kan holde Bendtner ude helt frem til marts, komplicerer imidlertid Juventus-toppens planer, men ikke desto mindre ser det ud til, at Bendtner vil få et tilbud om at få fripas til at finde en ny klub.

- Det var det endelige for Bendtner i Juventus. Jeg regner ikke med, at han spiller flere kampe for Juventus, hvis han overhovedet er i klubben, når han er tilbage fra skaden, sagde den anerkendte italienske journalist Tancredi Palmeri i aftes.

For Bendtner-lejren går man ind i en utrolig vigtig måned, når transfervinduet åbner, for så skal man opveje, om man vil blive helt klar i Juventus med den risiko kun at spille en håndfuld kampe resten af sæsonen. Eller om man vil lave en seks måneder lang lejeaftale med en anden klub, der tør binde sig an med Bendtner, der vil ankomme skadet. Sikkert er det, at Juventus vil være klar til at sende ham videre. Det er dog ikke en mulighed at returnere til Arsenal før til sommer.

Nicklas Bendtner har allerede fået stemplet flop-prædikatet på sig i flere af de store italienske medier, som ikke har været alt for imponeret af den store angriber, når han endelig har fået spilletid i Juventus-trøjen.

- Jeg kan stadig ikke helt se logikken i, at man hentede Nicklas Bendtner. Han har stort set ikke fået chancen, og når han har, så har han heller ikke selv grebet den, sagde Juventus-legenden Gianluca Vialli i weekenden som ekspert på Sky Italia.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.