Odense-træner overrasket over fyring

Mens alt var fryd og gammen i Odense Bulldogs. Pär Johansson flankeret af Michael Eskesen (tv.), der nu spiller for Sønderjyske, og Morten Andreasen.
Mens alt var fryd og gammen i Odense Bulldogs. Pär Johansson flankeret af Michael Eskesen (tv.), der nu spiller for Sønderjyske, og Morten Andreasen.

For cheftræner Pär Johansson kom fyringen i Odense Bulldogs som en overraskelse.

- En træner lever altid med risikoen for at blive fyret. Det er en del af gamet. Men jeg må indrømme, at jeg er skuffet og lidt overrasket, siger Pär Johansson til BT.

- Vi har ikke præsteret som forventet i denne sæson. Indrømmet. Men jeg synes, at vi er blevet bedre og bedre på det seneste. Ét mål i semifinalen mod Herning i lørdags skilte os fra pokalfinalen.

Pär Johansson startede i Bulldogs som assistant coach og overtog cheftrænerjobbet midt i sæsonen 2009/10 efter Dean Fedorchuk. I sæsonen 2011/12 førte han Bulldogs frem til DM-finalen, hvor fynboerne gik syv kampe mod Herning Blue Fox. Sidste år tabte de i semifinalen til de senere mestre, Sønderjyske.

- Jeg føler ikke, at jeg har noget at skamme mig over. Jeg kan sige farvel til Bulldogs med højt hævet hoved, siger han.

Pär Johansson har kontrakt til 1. juli, men det eneste, han ved nu, er, at han skal besøge familien i Sverige.

- Jeg blev onkel i weekenden. Min bror blev far for første gang, siger han.

Også den assisterende træner, René Jensen, blev fyret, og sæsonen køres til ende af duoen Mads True og Henrik Benjaminsen. I mellemtiden prøver man at finde et mere permanent trænerteam.

Et emne, der kunne have været bragt på bane, er den tidligere Bulldogs- og Sønderjyske-træner, Mario Simioni, men han bliver ikke aktuel.

- Marios næste job bliver i udlandet. I enten Tyskland, Østrig eller Schweiz. Der vil snart ske noget, siger Mario Simionis agent, Bjarne Madsen.

Mario Simioni har tidligere sagt nej til tilbud i Italien og i den næstbedste tyske række, Bundesligaen.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.