Newcastle-manager Benitez afslører nedrykningsklausul

Rafael Benitez indrømmer, at han kan forlade den nedrykningstruede klub, hvis holdet ikke klarer frisag.

London: Valencia, Liverpool, Inter, Chelsea, Napoli og Real Madrid. Rafael Benitez har gennem de seneste mange år gjort trænerkarriere i storklubber.

Mange kiggede måske derfor en ekstra gang, da den populære spanier sagde ja til jobbet i Newcastle, som ligger næstsidst i Premier League og er i overhængende fare for at rykke ned. For hvorfor skulle en mand som Rafael Benitez dog risikere at skulle arbejde i The Championship?

Men det risikerer han heller ikke. Den 55-årige manager bekræfter i forbindelse med sin tiltræden i jobbet, at hans kontrakt indeholder en klausul, så han kan forlade Newcastle og St. James Park i tilfælde af nedrykning.

- Ja, men nogle kan se det som noget specielt, men det er normalt, siger Rafael Benitez ifølge nyhedsbureauet AFP.

Han slår dog fast, at han føler sig klippefast i troen på, at det ikke bliver aktuelt at bruge klausulen. Han siger, at han har erfaring med både oprykning og nedrykning fra begyndelsen af sin karriere, og han mener, at han kan redde den pressede klub endnu en sæson i Premier League.

- Jeg ønsker at blive her, og det betyder, at jeg vil vinde kampe fra mandag, siger Benitez.

Newcastle skal mandag møde topholdet Leicester på udebane.

- Jeg er her, fordi jeg tror på, at vi kan gøre det. Vi har kvalitet nok i truppen.

- Vi er nødt til at få selvtilliden tilbage i spillerne, at organisere holdet på den måde, vi ønsker, og jeg tror, at vi kan gøre det, siger Rafael Benitez.

Newcastle ligger næstsidst i ligaen og har før mandagens svære udekamp 24 point for 28 kampe. Norwich ligger tredjesidst med 25 point for 30 kampe, og Sunderland ligger lige over stregen med 25 point for 29 kampe.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.