Mikkel Hansen vil se forbedringer

Mikkel Hansen mener, at Danmark stadig har nogle ting, der skal forbedres inden EM begynder.
Mikkel Hansen mener, at Danmark stadig har nogle ting, der skal forbedres inden EM begynder.

Mikkel Hansen blev dansk matchvinder i kampen mod Frankrig, da han i sidste sekund hamrede bolden ind til rød-hvid sejr på 29-28.

Selve situationen omkring kampens afgørende sekvens opfattede Mikkel Hansen således:

- Vi har en tremeter, og så er det at se, hvordan de åbner. Og så var der én ting at gøre, det var at skyde. Nogle gange scorer man, nogle gange brænder man. Vi scorer i dag, og det er jo dejligt at kunne slå Frankrig i sådan en atmosfære her, siger Mikkel Hansen med henvisning til det medlevende hjemmepublikum i Palais Omnisports de Paris-Bercy.

Danmarks stjernespiller var godt tilfreds med, at danskerne blev presset til det yderste, efter at holdet lørdag havde fået en storsejr over et i bedste fald middelmådigt norsk mandskab.

- Det var en rigtig god kamp at spille i forhold til, at det var en træningskamp i forberedelserne til EM. Det var meget intenst på grund af en rigtig god stemning. Folk var motiverede for at vinde, og der blev gået til den. Det var to hold, der kom med meget og spillede flot både defensivt og offensivt. Det kan vi bruge til rigtig meget. Man kan bruge den her slags kampe til at finde sine styrker og svagheder, siger Mikkel Hansen.

Den danske venstre back mener blandt andet, at Danmark kan forbedre forsvaret omkring stregspilleren.

- I dag har vi problemer med deres stregspiller, og det er da noget, vi skal hjem og kigge på. Vi har også lidt problemer, da de går frem i helbanepres. Det kom bag på os, for det har vi ikke set før. Det må vi forberede os på til en anden gang. Men alt i alt var det en fin kamp, siger Hansen og tilføjer:

- Man kan altid finpudse, og det er altid godt, at det hele ikke kører på skinner på det her tidspunkt. Så kommer der en klassisk sovepude, fordi man er lidt for tilfreds med tingene.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.