Sportredaktøren

Midtjylland! Vi nærmer os Roma og Real

FC Midtjylland - Manchester United, Europa League, Arena Herning : FCMs Ebere Paul Onuachu har scores the winnig goal to 2-1, FCMs Tim Sparv on top of him and left FCMs Nikolay Bodurov. (Foto: Henning Bagger/Scanpix 2016)
FC Midtjylland - Manchester United, Europa League, Arena Herning : FCMs Ebere Paul Onuachu har scores the winnig goal to 2-1, FCMs Tim Sparv on top of him and left FCMs Nikolay Bodurov. (Foto: Henning Bagger/Scanpix 2016)

Tænk sig, at det kun er ni måneder siden, FC Midtjylland aldrig havde vundet et mesterskab og stadig skulle høre Ståle Solbakken drille dem med forrige sæsons gummiben i håbet om at fremprovokere dem igen. Det var dengang, Glen Riddersholm stadig var træner, og ingen havde hørt om hans og Claus Steinleins interne stridigheder. Der var heller ingen, der nogensinde havde set en Superliga-træner liggende på forsiden af en avis iført guldhabit, og i dag virker det hele så længe siden.

Siden er FC Midtjylland blevet danske mestre, har kvalificeret sig til klubbens første gruppespil, er gået videre fra det og har nu besejret en af verdens største fodboldklubber, der nok er i spillemæssig sløj forfatning i forhold til tidligere, men dog har købt spillere for én mia. kr. alene i denne sæson og selvfølgelig har et langt bedre udgangspunkt for alt end FCM. Da Manchester United i 1999 med Peter Schmeichel på mål besejrede Bayern München i Champions League-finalen, var der stadig godt en måned til FC Midtjylland blev dannet, men i aftes var de to hold helt lige. Ja, faktisk var FC Midtjylland mest lige.

Da Manchester United i det 37. minut kom foran med 1-0 på Memphis Depays mål, havde FC Midtjylland haft kampens bedste chancer med Kian Hansens hovedstød og Vaclav Kadlecs friløber helt fra midten som de største, men i stedet for at punktere, fortsatte FC Midtjylland. Især Pione Sisto lignede på det tidspunkt en spiller, der kunne gøre noget ved Manchester United, og det gjorde han så kort før pausen.

Jeg kom til at tænke tilbage på sidste forår, og I kan selvfølgelig allesammen huske, da han 17. maj efter at have været ude hele foråret blev skiftet ind og lagde op til det første for siden at score det andet mål i 2-0-sejren over FC København. Det glemmer man ikke. I så ham også i det efterfølgende efterår, hvor han var småskadet, på det jævne og nærmest helt almindelig. Var det dét? Nej, heldigvis ikke, for så så vi ham igen mod Manchester United i sin og FC Midtjyllands første kamp i foråret, og da var han igen sig selv. I første halvleg udfordrende, rap på fødderne og med den afslutning, der resulterede i midtjydernes 1-1-mål. Efter pausen med en fortsat uforlignelig energi og som en evig trussel i de omstillinger, der blev stadig flere.

Okay, Manchester United havde 13 spillere på skadeslisten hjemme i England og måtte skifte David De Gea ud, inden kampen gik i gang, men med en estimeret værdi af førsteholdstruppen på tre mia. kr. er det ikke en gangbar forklaring på FC Midtjyllands flotte resultat. Det er en lille del af forklaringen, men ikke engang den kvarte.

FC Midtjylland formåede med enkelte undtagelser at holde Anthony Martial, Juan Mata, Ander Herrera og Memphis Depay fra de største chancer, og gang på gang fik de udfordret Chris Smallings forsvar. Havde det ikke været for Sergio Romeros fremragende kamp i målet, havde de vundet endnu større.

FC Midtjylland spillede hurtigt, frækt, modigt, som havde det været FC København, Viborg eller AGF, de havde mødt, og Jess Thorup reagerede kampen igennem med succesrige træk. Ikke mindst da han satte Paul Onuachu ind og skabte en ny darling.

»Onuachu er en elegantier - på sin helt egen måde« og »gør Paul dansk« lød det på de sociale medier, efter at den lange nigerianer tryllede to meter neden for sit eget hoved og efter en morsom dribletur med et bandespil mod sit eget skinneben flot sparkede bolden i mål til 2-1. Det var vidunderligt, og resultatet var virkeligt.

Hvor stort ville det være, hvis FC Midtjylland kunne slå Manchester United, blev jeg spurgt i et tv-program i går morges. »Det tror jeg nu heller ikke, de gør,« svarede jeg først og svarede så noget i retning af dette:

Som enkeltstående kamp vil det være lige i underkanten af OB’s sejr over Real Madrid - men det vil være tæt på. Som samlet præstation vil det, hvis de ender med at gå videre, være tæt på Brøndbys europæiske semifinale i 1990/91 og det knebne nederlag til Roma.

Der er jeg stadig. Det var sørme godt, FC Midtjylland. En klub af Manchester Uniteds størrelse kan hverken være skadessvækket eller i ringe nok form til, at det kan tage noget fra en dansk sejr over dem. Det kan det bare ikke. Danske hold er traditionelt voldsomt udfordret efter vinterpausen. I aftes vendte FC Midtjylland fortegnet om.

Her er mine karakterer:

Mikkel Andersen 10
André Rømer 7
Kian Hansen 10
Nikolay Bodurov 10
Filip Novak 7
Tim Sparv 10
Kristoffer Olsson 7
Rilwan Hassan 10
Pione Sisto 12
Martin Pusic 02
Vaclav Kadlec 02
Jess Thorup 12

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.