Løchte glæder sig over ATP-sejr

Frederik Løchte Nielsen rangerer sin turneringssejr i indiske Chennai som sin næststørste bedrift på tennisbanen. Kun sejren i Wimbledon for halvandet år siden, er ifølge ham selv større.
Frederik Løchte Nielsen rangerer sin turneringssejr i indiske Chennai som sin næststørste bedrift på tennisbanen. Kun sejren i Wimbledon for halvandet år siden, er ifølge ham selv større.

Tennisspilleren Frederik Løchte Nielsen er tilbage på vindersporet.Sammen med sin svenske makker Johan Brunström vandt han herredoublefinalen ved ATP-turneringen Aircel Chennai Open 6-2, 4-6, 10-7 over kroaterne Marin Draganja og Mate Pavic.- Det er en fed start på året. Vi havde godt styr på tingene i halvandet sæt, men måtte herefter kæmpe hårdt for sagen, siger han i telefonen fra sit hotelværelse i Indien til bt.dk.Frederik Løchte Nielsen rangerer resultatet som sin karrieres næstbedste.- Kun min sejr i Wimbledon (i 2012, red.) er større, siger han.Men selvom Frederik Løchte Nielsen hermed endnu engang demonstrerede, at han behersker doublespillet på internationalt topniveau, har han ingen planer om at opprioritere det på bekostning af sin singlekarriere. - Slet ikke. Single er stadig det vigtigste for mig, siger han.Standpunktet undrer ekslandsholdsspilleren Peter Bastiansen.- Frederik ligger nummer 618 på verdensranglisten i single og er reelt set blandt verdens 10-20 bedste i double. Gang på gang kikser han kvalifikationen til de store turneringer i single, mens han leverer flot i double. Senere i år fylder han 31. Frederik bør efter min mening satse 100 procent på double. Så god som han er i denne disciplin, vil han kunne tjene mange penge til sin pension, siger Peter Bastiansen og tilføjer:- Ligesom Torben Ulrich (eks-topspiller, red.) har han en romantisk tilgang til tennissporten. Frederik spiller tennis af ren og skær glæde og ikke på grund af pengene. Det synspunkt må man trods alt tage hatten af for, siger Peter Bastiansen.I den kommende uge stiller både Frederik Løchte Nielsen og Johan Brunström op ved en turnering i newzealanske Auckland. Men mens danskeren her spiller sammen med Igor Sijsling, skal svenskeren danne par med Oliver Marach.- Det forstår jeg heller ikke helt. Når Løchte og Brunström om en uge skal spille sammen ved Australian Open, ville det have været naturligt, at de også dannede par i opvarmningsturneringen, siger Peter Bastiansen.Der er dog en god forklaring på dette forhold.

- Da Johan og jeg planlagde vores respektive sæsoner, troede vi, at kun han ville gå direkte ind i turneringen. Men mod forventning har jeg også fået chancen, siger Frederik Løchte Nielsen.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.