Lindegaard tilfreds med at være bænkevarmer i United

Anders Lindegaard overvejer ikke at forlade Manchester United, selv om er fast reserve for spanske David de Gea.
Anders Lindegaard overvejer ikke at forlade Manchester United, selv om er fast reserve for spanske David de Gea.

Anders Lindegaard overvejer ikke at forlade Manchester United, selv om er fast reserve for spanske David de Gea.

Det fortæller den danske målmand i et interview med engelske Sky Sports.

- Hvis jeg udelukkende så det gennem mine egne øjne, ville jeg nok sige: herre gud, hvorfor spiller jeg ikke? Så ville det være nemt at blive frustreret, siger Anders Lindegaard og fortsætter:

- Men jeg er nødt til at forblive objektiv og hæve mig over mig selv og se situationen fra klubbens perspektiv, og hvor stort et pres vi har været under.

Den danske målmand forklarer samtidig, at mængden af spilletid ikke udelukkende er afgørende for, om han fortsat vil blive hos Manchester United.

- For mig er det afgørende, at du jeg glad som person. Det er jeg her i Manchester United. Det har været min klub, siden jeg var et lille barn, og det her er min drøm, siger Anders Lindegaard.

Det har ellers skortet gevaldigt på spilletid i denne sæson under klubbens nye manager David Moyes. Her har den 29-årige målmand kun spillet to kampe - senest da United skuffende tabte 2-1 hjemme til Swansea i FA Cuppen.

Men det får ham ikke til at forlade den engelske storklub.

- Hvis jeg nu sad og så kampene fra min sofa, ville jeg være meget skuffet. Men det er, som det. Det er både en glæde og forbandelse, siger Anders Lindegaard.

- Du er også nødt til at huske på, hvor heldig du er. For hvor mange spillere kan sige, at de udlever deres største drøm?

Den danske målmand har på grund af manglende spilletid tabt kampen om pladsen på det danske landshold. Derfor har der været spekuleret i, om Anders Lindegaard ville forlade Manchester United i jagten på såvel spilletid som pladsen som førstemålmand på landsholdet. - Jeg er ikke dum. Jeg kan da godt se, at jeg kunne få flere kampe et andet sted, men lige nu hjælper jeg klubben, så meget jeg kan, konkluderer han. 

Manchester United har i flere omgange skuffet fælt i Premier League, men Anders Lindegaard vurderer, at det bare er et spørgsmål om tid, før klubben er tilbage på toppen. 

- Vi er midt i en forvandling, og jeg er sikker på, at når den forvandling er gennemført, vil vi være lige så succesfulde, som vi altid har været, siger han.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.