Kroatien indvier håndbold-EM med sejr efter besvær

Hviderusland havde godt fat i Kroatien i begyndelsen af EMs første kamp, men favoritten kom tilbage og vandt.

Katowice: Kroatien fik en ventet sejr, da holdet fredag var den ene deltager i den første kamp ved EM i håndbold i Polen.

Efter 15-15 ved pausen fik kroaterne mere styr på spillet i anden halvleg af kampen mod Hviderusland, og favoritten endte med at vinde 27-21 i gruppe B-kampen i Katowice.

Hviderusserne lagde hårdt ud anført af stjernespilleren Siarhei Rutenka, der var medvirkende til at skaffe en føring på 8-5.

Hviderusland var med frem til pausestillingen 15-15, men i anden halvleg havde holdet svært ved at følge med kroaterne.

Det skyldtes ikke mindst, at niveauet faldt hos Siarhei Rutenka, der dog blev sit holds topscorer med otte mål.

Hos Kroatien scorede stjernespilleren Domagoj Duvnjak ikke et eneste mål, mens Manuel Strlek lavede ni mål på 11 forsøg og blev kampens topscorer.

Senere fredag mødes Norge og Island i Katowice i samme gruppe.

/ritzau/

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.