Kilde: F1-løb i USA bliver kørt trods snak om aflysning

Økonomiske problemer har givet næring til spekulationer om, at Formel 1-grandprix i USA ville blive aflyst.

Austin: Arrangørerne bag det amerikanske Formel 1-grandprix i Austin, Texas, ventes onsdag at slå fast, at løbet i USA vil blive kørt som planlagt til oktober.

Det skriver nyhedsbureauet AP ifølge Reuters.

I månedsvis har der været spekulationer om, hvorvidt de hurtige biler ville komme til at køre på Circuit of the Americas-banen i år på grund af økonomiske problemer.

Men på et pressemøde onsdag vil meldingen være, at F1-løbet bliver kørt, lyder det fra en anonym kilde med kendskab til beslutningen.

Det har ikke været muligt at få en officiel bekræftelse af oplysningen, men Reuters har talt med præsidenten for Circuit of the Americas, Bobby Epstein.

Epstein er blevet spurgt til, hvorvidt der er kommet en endelig aftale om økonomi i stand mellem parterne.

- Det er ikke bekræftet, før vi har betalt, og til og med i dag er ingen penge blevet overført. Vi har ikke betalt en krone endnu, men hold øje, siger han til nyhedsbureauet.

En af de største knaster handler om, hvordan det skal løses, at myndighederne i Texas har valgt at skære i sin støtte til motorløbets afholdelse i staten.

Texas' grandprix er sat til at løbe af stablen 23. oktober ifølge løbskalenderen. Dog står der på den officielle Formel 1-hjemmeside yderligere et "forbehold for bekræftelse" ud for datoen for det amerikanske løb.

Circuit of The Americas' løbsarrangører har hele tiden holdt fast i håbet om, at banen nær Austin ville få besøg af Formel 1-karavanen i år.

Ligeledes har Formel 1-bossen Bernie Ecclestone givet udtryk for, at løbet også i 2016 vil blive kørt på amerikansk jord.

Ifølge nyhedsbureauet AP ville det være en mavepuster for Formel 1, hvis sæsonens besøg i USA aflyses, da håbet netop er at udvide på det amerikanske marked.

Formel 1 droppede USA fra 2008 til 2011, mens løbene i Austin i 2012, 2014 og 2015 var afgørende i titelræset.

Det første løb i dette års Formel 1-sæson bliver kørt i Melbourne, Australien, 20. marts.

/ritzau/

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.