Jeanette Ottesen har store forventninger til 2014

Jeanette Ottesen med veninden Katja Melander.
Jeanette Ottesen med veninden Katja Melander.

Verdensmesteren Jeanette Ottesen svømmede ikke i kærlighed i 2013, men fejrede alligevel triumfer i vandet.

Hendes mål i 2014 er at få styr på både svømningen og privatlivet.

- Det har været et lidt mærkeligt og ikke særlig sjovt år. Men det er gået bedre for mig end forventet, selv om jeg ikke er 100 procent tilfreds med resultaterne, siger hun.

Jeanette Ottesen blev efter to års ægteskab separeret fra Bobby Gray 15. oktober. De havde kendt hinanden, siden de var 12-13 år.

- Det er klart, at det vil smitte af på svømningen, når det ikke fungerer i ægteskabet, men Bobby og jeg er stadig venner, understreger hun.

- Jeg har været god til at skjule, at det ikke fungerede i privatlivet, men det stjæler alligevel fokus. Har 2013 været okay rent sportsligt, er jeg ikke i tvivl om, at 2014 bliver mit år med EM i Berlin som højdepunktet. Nu kan jeg koncentrere mig mere om sporten.

Jeanette Ottesen kom til sportsgallaen i Herning sammen med sin veninde fra gymnasietiden, Katja Melander.

- Jeg har glædet mig til dén her aften længe og er meget spændt på, hvem der får priserne. Det bliver uhyggeligt spændende. Og jeg krydser naturligvis fingre for svømningen.

 

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.