Her er DBUs nye kommunikationschef

DBU har offentliggjort sin nye kommunikationschef, og valget er faldet på 43-årige Jakob Høyer.

Stillingen har været ledig, siden Lars Berendt i foråret blev fyret, og den nye mand på posten har senest  været partner og direktør i kommunikationsbureauet LEAD.

På sit CV har han stilinger som politisk rådgiver i Kulturministeriet, kulturredaktør på Berlingske, chefredaktør for MetroXpress og kommunikationsdirektør i DSB, og Claus Bretton-Meyer, administrerende direktør i DBU, fortæller i en pressemeddelelse, at det er Høyers erfaring med politik, ledelse og kommunikation, der har været afgørende i valget mellem hele 76 forskellige ansøgninger:

- Jeg er meget tilfreds med at kunne tiltrække en så kvalificeret profil som Jakob Høyer til denne nøglestilling i DBU, hvor vi netop har søgt en person med stærk kommunikationsfaglig og ledelsesmæssig baggrund, som også havde erfaring fra det politiske system, siger Claus Bretton-Meyer og fortsætter:

- Vi står i bund og grund foran en ny kommunikativ rejse, hvor vi skal skabe en ny grundfortælling, der placerer DBU, som en del af noget større, og hvor der skal skabes større overensstemmelse mellem DBU’s virke og omverdenens forventninger til os. Her synes jeg, at Jakob Høyer har den helt rigtige profil til at kunne løfte og styre denne opgave, siger Claus Bretton-Meyer.

Jakob Høyer ser også med spænding frem mod de nye udfordringer i jobbet som fodboldunionens kommunikationschef:- Jeg glæder mig til at bidrage til det daglige arbejde med DBU’s rejse til at tage et større ansvar som samfundsaktør – og til at arbejde i spændingsfeltet mellem den rendyrkede passion på fodboldbanen til det strategisk, fodbold- og nationalpolitiske niveau. Det er en kæmpe udfordring, der omfatter både tusindvis af frivillige ude i klubberne og eliten med landsholdene i spidsen, som man bliver nødt til at gå ydmygt til, fortæller Jakob Høyer.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.