Hareide indkalder Lindegaard som målmandserstatning

Anders Lindegaard er tilbage på det danske landshold efter tre års fravær.

Efter tre års fravær er den tidligere Manchester United-målmand Anders Lindegaard tilbage på det danske landshold.

Landstræner Åge Hareide har søndag indkaldt Lindegaard som erstatning for Kasper Schmeichel og Frederik Rønnow, som begge døjer med småskader.

Det skriver Dansk Boldspil-Union (DBU) på sin hjemmeside.

- Lindegaard har stået godt, siden han kom til Preston, og har erfaring med A-landsholdet fra tidligere, siger Åge Hareide om udtagelsen af den 32-årige målmand.

Mens Kasper Schmeichel plejer en øm muskel i landsholdslejren, har Frederik Rønnow forladt truppen med et trykket ribben, og hans plads tager Anders Lindegaard nu.

Lindegaard tørner til dagligt ud for Preston i Englands næstbedste række på en lejeaftale fra West Bromwich Albion.

I sommer tog den 32-årige dansker turen fra rollen som kronisk reserve i mægtige Manchester United til Premier League-konkurrenterne West Bromwich for igen at få kampgræs under støvlerne.

Det fik Lindegaard dog ikke, da han også her blev placeret på bænken, og derfor drog han i januar på et lejeophold hos Preston i næstbedste række.

Senest Anders Lindegaard var en del af landsholdet var i februar 2013, hvor han sad på bænken i hele kampen, da Danmark tabte 0-3 til Makedonien i Skopje.

Han har foreløbig opnået fem A-landskampe for Danmark, mens han har seks kampe for diverse danske ungdomslandshold under bæltet.

Inden skiftet til Manchester United i 2010 spillede Anders Lindegaard for OB (2003-2009), Kolding (lejeaftale i 2008) samt Aalesund i Norge (2009-2010).

/ritzau/

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.