Glen Riddersholm savner AaBs held

Glen Riddersholm mener ikke, at hans hold har så meget held i øjeblikket.
Glen Riddersholm mener ikke, at hans hold har så meget held i øjeblikket.

Med 0-0 mod Esbjerg tabte FC Midtjylland et lille skridt i kampen om guldet

FC Midtjylland snublede en lille smule i jagten på AaB i toppen af Superligaen, og ifølge træner Glenn Riddersholm mangler hans mandskab lidt det held, som nordjyderne har i øjeblikket.

Riddersholm nævnte det første gang i sidste uge efter sejren over Viborg, og i kampen mod Esbjerg mandag aften bragte han AaBs medvind på banen igen.

- Der er den her floskel om, at tingene går lige op, når sæsonen er slut. Så glæder vi os rigtig meget til de sidste fire runder, for der må der godt nok være rigtig meget, der går vores vej. Også når man kigger på nogle af de kendelser, der har været i denne her spillerunde, så er det klart, at vi har noget til vente, sagde Glenn Riddersholm med tanke på AaBs kamp mod OB i weekenden, hvor fynboerne fik underkendt et klokkeklart straffespark til slut, der kunne have skabt et uafgjort resultat.

- Men hvis heldet kommer i sidste spille runde, og vi står med armene over hovedet, så er vi glade, selvom det er træls lige nu, sagde Glenn Riddersholm efter kampen.

FC Midtjylland havde to kæmpe chancer for at komme på tavlen i kampen. Først ved Morten Duncan Rasmussen i første halvleg og Pione Sisto i slutminutterne, hvor Midtjylland kunne have taget alle tre point.

Overordnet set var Glenn Riddersholm dog tilfreds med kampen og tror stadig på, at FC Midtjylland kan blive danske mestre.

- Vi har kampens klart største chance ved Duncan i begyndelsen, men når vi ikke kommer foran, må vi også erkende, at vi ikke leverer godt nok i første halvleg. Anden halvleg starter dårligt, men vi kommer i kontrol jo længere frem kampen skrider. Hvis vi skal være retfærdige, så var uafgjort et passende resultat. I forhold til guldet så står vi stadigvæk stærkt og lever i bedste velgående, sagde Riddersholm.

Anfører for FC Midtjylland, Kristian Bach Bak, er enig med sin træner om, at intet har ændret sig i forhold til guldkampen på trods af pointtabet mod Esbjerg.

- Der er ikke så meget, der er ændret. Om vi er ét eller tre point efter AaB, så er det kun en gang, de skal dumme sig, og så er vi nummer et med en sejr. Vi har seks point til Brøndby og FCK og kan koncentrere os hundrede procent om guldet. Jeg kan sagtens se os hente fire sejre i de sidste fire kampe, sagde Kristian Bach Bak.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.