Frederik Andersens ustoppelige Anaheim sejrer igen

Frederik Andersens Anaheim Ducks fik sejr nummer 11 i træk i NHL og overtog divisionens førsteplads.

Los Angeles: Danske Frederik Andersen og hans californiske hold Anaheim Ducks kan være på vej mod noget stort.

For første gang i holdets historie vandt ænderne deres kamp nummer 11 i træk, da de slog Los Angeles Kings 3-2 i Staples Center i Los Angeles lørdag aften lokal tid.

Dermed rykker Anaheim op på førstepladsen i Pacific Division, hvor de ellers var 16 point efter Los Angeles 12. januar.

- Jeg tror ikke, at vi er tilfredse endnu. Men sejr nummer 11 betyder, at man gør noget rigtigt. Det er det, vi fokuserer på, siger Frederik Andersen til NHL.com efter kampen.

Den danske målmand har ikke tabt i regulær spilletid siden 21. december. Det er normalt uhørt i den tætte nordamerikanske hockeyliga.

Siden 17. januar har Anaheim kun forladt isen en enkelt gang uden point. Siden julepausen er ænderne desuden NHL's bedste hold både sammenlagt og på udebane.

Frederik Andersen har vist forrygende form på det seneste, selv om han ofte har delt spilletid med den kun 22-årige amerikanske keeper John Gibson.

Lørdag stod Andersen dog hele kampen, hvor han præsterede hele 32 redninger på 34 skud.

Lars Eller og Montreal Canadiens tabte 2-4 til Winnipeg Jets uden Nikolaj Ehlers på isen.

Mikkel Bødker fik 18 minutter på isen for sin nye klub, Colorado Avalanche, men han kunne ikke forhindre, at holdet tabte 2-5 til Nashville Predators.

Jannik Hansen spiller ligeledes lørdag for sin klub Vancouver Canucks mod San Jose Sharks.

/ritzau/

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.