Fransk statsadvokat frikender Schumacher for at have kørt for hurtigt

Michael Schumacher havde sit hjelmkamera tændt, og optagelserne bliver nu brugt af den franske statsadvokat til at undersøge omstændighederne omkring ulykken.
Michael Schumacher havde sit hjelmkamera tændt, og optagelserne bliver nu brugt af den franske statsadvokat til at undersøge omstændighederne omkring ulykken.

Michael Schumacher kørte i en efter forholdene passende hastighed, da han forulykkede på en katastrofal skitur i de franske alper kort før nytår. Det fastslog den franske statsadvokat, der undersøger sagen onsdag formiddag.

Da Schumacher forulykkede den 29. december i skisportsområdet Meribel, havde han et videokamera på sin hjelm. De franske myndigheder, der undersøger ulykken for at fastlægge ansvaret med henblik på en eventuel erstatningssag, har nu gennemset optagelserne,

Selvom myndighederne ikke vil drage nogle konklusioner foreløbig, tegner der sig et billede af, at man når frem til, at der var tale om et frygteligt, men hændeligt uheld:

Schumacher kørte i en passende hastighed, og der var tilstrækkelig markering af, hvor pisten stoppede.

Det sidste forhold vil formentlig frikende pist-operatøren for, at tyskeren pludselig befandt sig uden for de præparerede spor.

Statsadvokat Patrick Quincy fortalte ved et pressemøde onsdag formiddag i Albertville i detaljer om de konklusioner, som undersøgelserne foreløbigt er endt med:

- Omkring kl. 11 er hr. Schumacher kørt ned af pisten fra 2700 meters højde, han fulgte den røde pist, men befandt sig så uden for pisten. Styrtet skete otte meter fra pisten.

- Vi bruger videoen fra hjelmkameraet til at fastslå præcis, hvad der er sket. Så bliver vi med stor sikkerhed i stand til fastslå omstændighederne og årsagerne til ulykken.

Han forklarede, at det er svært at fastslå Schumachers hastighed ved hjælp af hjelmkameraet. Men undersøgelserne viser, at hans hastighed var tilpasset pisten.

- Hastigheden er ikke afgørende for os, sagde Quincy, men fastslog samtidig, at Schumacher ikke havde kørt overdrevent hurtigt.

- Ja, det var en fart, som passende til pistens hældning. Vi har ikke fundet nogen tegn på overdreven hastighed.

Samtidig fastslog statsadvokaten, at pisten var tilstrækkeligt markeret, så det er ikke pist-operatørens ansvar, at Schumacher valgte at køre uden for det præparerede område.

Han gjorde det heller ikke for at undgå at køre ind i andre skiløbere.

- Han besluttede sig for at forlade pisten på et stykke, hvor der var fri plads. Og han kendte Meribels pister rigtigt godt, fastslog Quincy, der i øvrigt oplyste, at Schumachers ski var i god stand, og at ulykken ikke skyldtes, at bindingerne ikke ville åbne.

Men ifølge statsadvokaten er der et forhold, som alligevel kan være kommet bag på Schumacher.

- Denne vinter er det farligt at forlade de præparerede pister, fordi der er kommet så lidt sne, så flere sten stikker frem af sneen, fastslog Quincy.

Han afviste at konkludere på, om der er grundlag for enten strafferetslig eller en civilretslig sag i forbindelse med ulykken. Undersøgelserne forventes først afsluttet om et par uger, konstaterede statsadvokaten.

Michael Schumacher ligger fortsat i koma på hospitalet i Grenoble på grund af det kraniebrud og de hjerneblødninger, som han pådrog sig ved styrtet, hvor han ramte nogle klippestykker med hovedet og med sådan en kraft, at hans skihjelm blev slået i stykker. Det var stadig for tidligt at sige noget om, hvilke konsekvenser ulykken får for ham, men hans tilstand betegnes som stabil.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.