Frankrig flirter med exit - Norge er i semifinalen

Norge bankede Frankrig 29-24 efter en stærk anden halvleg. Nordmændene er klar til semifinalen.

Wroclaw: Norges håndboldherrer er overraskende klar til EM-semifinalen i Polen.

I onsdagens nøglekamp mod Frankrigs EM-favoritter vandt nordmændene 29-24. Dermed vinder nordmændene sin mellemrundegruppe, mens Frankrig er på randen af exit.

Kun en storsejr til Kroatien over EM-værten Polen i onsdagens sene kamp kan redde franskmændene en plads i semifinalen - medmindre sejren bliver så stor, at Kroatien selv overtager andenpladsen i gruppen.

Begge hold virkede nervøse i kampens første minutter, hvor der blev lavet flere fejl.

Da fejlene så begyndte at udeblive trådte Ole Erevik og Thierry Omeyer i karakter i hver ende af banen, og de to målmænd sørgede for, at første halvleg havde forholdsvis få mål.

12-11 til Norge endte de første 30 minutter, og Frankrig var på vej mod et højest overraskende EM-exit.

Derfor kunne man forvente, at franskmændene skruede op for niveauet, som holdet har gjort i flere pressede situationer under slutrunden. I begyndelsen af anden halvleg kom franskmændene da også foran, men så overtog Norge initiativet.

Første store indikation på en norsk sejr kom, da Kent Robin Tønnesen i undertal bragte Norge foran 23-19 med 11 minutter tilbage.

Siden voksede den norske føring, mens franskmændene så frustrerede ud. Til sidst havde franskmændene opgivet, og Norge vandt overraskende med fem mål.

Norges semifinalemodstander findes senere onsdag.

/ritzau/

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.