Forsinkede sjællandske nytårsbrag på isen

Det er ikke svært for Rødovre-kaptajnen Michael Smidt at finde smilet frem.
Det er ikke svært for Rødovre-kaptajnen Michael Smidt at finde smilet frem.

Metal Ligaen er det nye navn for ligaen, og den startede med to forsinkede nytårsbrag.

Rungsted Ishockey vinder i Hørsholm over Esbjerg Energy 7-4, og Rødovre Mighty Bulls tager til Aalborg og slår Pirates 5-3.

Hvilken sjællandsk start på 2014.

Det nordsjællandske bundhold har efter de to smertende nederlag mellem jul og nytår til Rødovre taget fem point i de sidste to kampe og skal ikke længere undervurderes.

Rungsted Ishockey havde cheftræner Søren True tilbage i boksen efter Per Holten Møllers fornemme vikariat.

- Vi spillede en god defensiv. Vi var meget disciplineret, tog få udvisninger og ryddede godt op foran Peter Hirsch, siger forwarden Nikolaj Rosenthal.

- Og så havde vi en fantastisk Jeff Smith, som var med i fem af de syv mål. Han var virkelig i hopla.

Den sprudlende nordamerikaner stod for tre mål og to assists og var nøglen til overraskelsen.

I Gigantium var Rødovre-målmanden Sebastian Dahm i centrum med en perlerække af store redninger.

- Selv om vi arbejdede hårdt, var effektive og skarpe og måske ville mere end Aalborg, havde vi ikke vundet uden Sebastians klassespil, siger kaptajnen Michael Smith.

- Vi er inde i en god rytme og spiller med stor selvtillid og gejst. Når man kan slå et så godt hold som Aalborg i Gigantium, kan alt ske.

Metal LigaenRungsted Ishockey-Esbjerg Energy 7-4 (3-2, 2-0, 2-2)Aalborg Pirates-Rødovre Mighty Bulls 3-5 (0-0, 2-3, 1-2)

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.