Flyofre mindet inden kampen i Ukraine

Et fly med Shakhtar-fans var forulykket inden Champions League-kampen mellem Shakhtar Donetsk og Borussia Dortmund.

Shakhtar Donetsk spillede 2-2 mod Borussia Dortmund, men det var noget andet, der optog sindene i Ukraine mere end resultatet af fodboldkampen.

Inden opgøret blev der holdt et minuts stilhed, og spillerne fra begge hold stillede sig med bøjede hoveder og armene om hinanden.

Årsagen var, at et fly var forulykket kort før kampen. Om bord var fans af Shakhtar Donetsk, som var fløjet fra det østlige Ukraine til Donetsk for at overvære Champions League-opgøret, men så langt kom de aldrig.

Da flyet ville lande i den tætte tåge, gik det galt, og flyet røg ifølge telegrambureauerne ud over landingsbanen, kom ud af kurs og brød i brand.

De fleste kom ud af flyet, inden ilden spredte sig, men fem personer er meldt dræbt.

Flere af de 45 personer om bord på flyet er såret - heraf to alvorligt ifølge det amerikanske nyhedsbureau AP.

TV: Fly fuld af fodboldfans styrtede ned i Ukraine

 

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.