FCN-sportsdirektør kommer ikke tilbage i jobbet

Den sygemeldte Jan Laursen vender ikke tilbage i rollen som sportsdirektør i FC Nordsjælland.
Den sygemeldte Jan Laursen vender ikke tilbage i rollen som sportsdirektør i FC Nordsjælland.

Jan Laursen er færdig som sportsdirektør i FC Nordsjælland. Det meddeler klubejer og bestyrelsesformand Allan K. Pedersen.

Jan Laursen har i dette efterår været på sygeorlov på ubestemt tid på grund af stress, og det er nu besluttet, at han ikke vender tilbage til jobbet.

- Jan Laursen kommer ikke tilbage som sportsdirektør. Vi arbejder lige nu med den endelige rolle, hvor hans kompetencer udnyttes bedst, siger Allan K. Pedersen, der sendte Jan Laursen på orlov i slutningen af august.

Siden har Allan K. Pedersen selv varetaget Laursens opgaver.

Klubejeren mener ikke, at der tale om den store dramatik. Han ser frem til at få Jan Laursen tilbage i organisationen med andre opgaver.

- Der er ikke meget ændret. Jan er ved at være frisk. Vi ser på en ny rolle og finder ud af, hvor han passer bedst ind, om det bliver en intern eller en ekstern rolle, om han skal scoute spillere, eller købe og sælge spillere. Vi ryster bunken, og så ser vi, hvordan organisationen ser ud. Men han kommer ikke tilbage som sportschef, bekræfter klubejeren.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.