FCM-kvinder tager revanche for CL-skuffelse

FC Midtjylland vandt klart over København og ligger side om side med Team Esbjerg i toppen.

FC Midtjyllands håndboldkvinder fortsætter parløbet med Team Esbjerg i toppen af Primo Tours-ligaen, efter at midtjyderne tirsdag aften på hjemmebane slog København Håndbold med 30-25.

Dermed revancherede mestrene sig også for fredagens forsmædelige ottemålsnederlag til svenske Sävehof i Champions League.

Uden problemer var midtjyderne nu ikke mod det genrejste københavnerhold, der har fået mod på tilværelsen efter jul.

FCM førte 12-7 i første halvleg, men måtte nøjes med en 14-13-føring ved pausen, efter at københavnerne havde sat en flot slutspurt ind.

Men gæsterne kunne ikke holde dampen oppe efter pausen, hvor især landsholdsskytten Stine Jørgensen fik gang i skudarmen.

I alt ni mål blev det til fra venstrebacken, der endte som kampens topscorer.

København kan glæde sig over, at Anne Cecilie de la Cour endelig fik vist klassen efter nogle svære måneder i klubben.

Hun lavede syv mål, men kunne ikke forhindre nederlaget, der gør det meget svært for københavnerne at indhente Nykøbing Falster på sjettepladsen, der giver adgang til slutspillet.

København har 16 point og fire kampe tilbage at spille. Nykøbing har samlet 19 point og mangler fem kampe.

/ritzau/

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.