Evigt uheldige Leon Andreasen pådrager sig ny skade

Hannover-danskeren Leon Andreasen har pådraget sig en ledbåndsskade under klubbens træningslejr i Tyrkiet.

Belek: Hannover 96's evigt uheldige danske midtbanespiller Leon Andreasen er igen kommet galt af sted.

Det tyske nyhedsbureau dpa skriver, at Andreasen pådrog sig en ledbåndsskade mandag i en testkamp mod Hertha Berlin under klubbens igangværende træningslejr i Tyrkiske Belek.

Hannover 96 beretter på klubbens hjemmeside, at den 32-årige dansker kom galt af sted i en nærkamp i begyndelsen af anden halvleg. For at være på den sikre side blev Andreasen sendt tidligt i bad.

Det er i øjeblikket uvist, om Leon Andreasen kan være hurtigt klar igen, eller om han må indstille sig på en længere pause.

Hannover oplyser blot, at danskeren ikke er i stand til at træne med tirsdag. Den tidligere AGF-profil har været svært uheldig gennem en stor del af sin karriere.

Leon Andreasen blev i 2012 ramt af en korsbåndsskade kort efter, at han var returneret fra en periode på to år med skader.

For et år siden var han også ude i flere måneder. Dengang døjede han med en lårskade.

Mandag forlod holdkammeraten Uffe Bech Hannovers landsholdslejr i Tyrkiet for at blive behandlet for en skade hjemme i Tyskland.

Hannover genoptager den tyske Bundesliga på næste lørdag, når holdet møder Darmstadt. Klubben er placeret på næstsidstepladsen i den bedste tyske fodboldrække.

/ritzau/

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.