Emil Larsen bliver i OB

Interessen er stor for Emil Larsen, som selv regner med at blive i OB.
Interessen er stor for Emil Larsen, som selv regner med at blive i OB.

Efter et forrygende efterår, hvor han ubetinget var OBs bedste mand på banen, er Emil Larsen igen blevet et hot emne i dette transfervindue.For selv om han i sommer var millimeter tæt på et skifte til Brøndby, der på mållinjen afviste kantspilleren på baggrund af en tidligere operation i det ene knæ, har udenlandske klubber til stadighed taget turen til Danmark for at syne landsholdsspilleren.

Senest har der været rygter om, at Club Brugge med danske Jesper Jørgensen og Jim Larsen i folden er villig til at udløse klausulen på 7,5 millioner kroner i Emil Larsens kontrakt - muligvis til sommer, men snarere denne vinter. 

Spørger man spilleren selv, ser det dog ud til, at han bliver i den fynske ådal i denne omgang.

- Lige nu vil jeg sætte store procenter på, at jeg er OB-spiller, også efter transfervinduet, siger Emil Larsen i et interview med TV2.

- Mit efterår var helt fantastisk. Jeg udviklede mig rigtig godt og kom godt ind på landsholdet og fik spillet nogle gode kampe, som var et af mine mål. I det nye år håber jeg at kunne udvikle mig endnu mere. Jeg føler, jeg stadigvæk kan udvikle mig her. Troels er en dygtig træner. Han har været med til at udvikle mig i efteråret. Det føler jeg, han stadigvæk kan gøre her i foråret også, tilføjer den 22-årige OB-stjerne.

Klubben understreger i samme interview, at den er klar over, at Emil Larsen med tiden skal af sted mod større udfordringer, men at det ikke nødvendigvis behøver at være nu. Emil Larsen har kontrakt med fynboerne til sommeren 2016. 

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.