Ekspert tror på Wozniacki

Caroline Wozniacki på træningsbanen i Melbourne, hvor Australian Open indledes på mandag.
Caroline Wozniacki på træningsbanen i Melbourne, hvor Australian Open indledes på mandag.

Den tidligere danske tennislandsholdsspiller Peter Bastiansen ser med optimisme på Caroline Wozniackis muligheder ved sæsonens første Grand Slam-turnering, Australian Open, der indledes på mandag i Melbourne.

- Den lodtrækning hun har fået er ok. Det er ikke den allerbedste. Men den kunne have været meget værre. Hun risikerede at ryge ind i Serena Williams allerede i ottendedelsfinalen, men kan nu først møde hende i finalen, siger Peter Bastiansen, der er overbevist om, at Caroline Wozniacki vinder sin førsterunde-kamp mod Lourdes Dominguez Lino.

Spanieren ligger nummer 72 på verdensranglisten, hvor Caroline Wozniacki er nummer 10.

- I de næste kampe er der lagt op til et par tætte kampe mod Christina McHale og Kaia Kanepi. Det er modstandere, som hun tidligere har tabt til, men som hun bør kunne besejre, siger Peter Bastiansen og tilføjer:

- Jeg så Carolines kampe tidligere på ugen i Sydney, og hun gjorde et positivt indtryk. Spillemæssigt var hun bedre end længe set. Desværre røg hun ud mod Lucie Safarova efter en tæt kamp.

Klarer Caroline Wozniacki sig helskindet gennem Australian Opens tre indledende runder, vil hendes slutprogram se således ud, hvis hun selv fortsætter sejrsrækken, og det i de øvrige kampe bliver til favoritsejre:

Ottendedelsfinale mod Agnieszka Radwanska (seedet 5), kvartfinale mod Victoria Azarenka (2), semifinale mod Maria Sharapova (3) og finale mod Serena Williams (1).

- Jeg glæder mig til at følge Caroline i Melbourne. Hun virker sulten efter succes, og har i Thomas Högstedt fået en fremragende træner. Hvis man ser bort fra US Open er Australian Open den Grand Slam-turnering, hvor hun har størst mulighed for at vinde, siger Peter Bastiansen. 

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.