Ekspert forudser problemer for forsvarende mester

Victoria Azarenka i aktion under Grand Slam-turneringen Australian Open i Melbourne.
Victoria Azarenka i aktion under Grand Slam-turneringen Australian Open i Melbourne.

Genvinder Victoria Azarenka den Australian Open-titel i damesingle, som hun i fjor sikrede sig med finalesejr over Li Na?Det tror eks-landsholdsspilleren Michael Mortensen ikke på, at hun gør.- Sammenlignet med i fjor er hun ikke så hurtig på fødderne som tidligere. For mig at se virker det som om, hun ikke er i topform, og at hun har taget et kilo eller to på, siger Michael Mortensen før han torsdag formiddag skal kommentere hviderusserens andenrunde-kamp på tv-kanalen Eurosport mod tjekken Barbora Zahlavova Strycova.- Jeg kan ikke forestille mig, at Azarenka ikke vinder den kamp. På forhånd ligner det en overkommelig opgave mod verdensranglistens nummer 84, som hun tidligere har besejret to gange, siger Michael Mortensen og tilføjer:- Men når det er sagt, er Azarenka altså ikke så skarpt spillende som tidligere. En overgang lå hun nummer et på verdensranglisten. Fokus blev i den periode flyttet, så hun ikke fik trænet så intensivt. Det betød at hun et par gange i sidste sæson var ude med skader.Som ny Australian Open-mester tror Michael Mortensen mere på den amerikanske veteran Serena Williams.- Ved turneringen i fjor rød hun allerede ud i kvartfinalen. Men det tør nok siges, at hun siden har revancheret sig. Med mindre hun bliver skadet, har hun en god chance for at vinde alle fire Grand Slam-titler i år, siger Michael Mortensen.Han så natten mellem tirsdag og onsdag Serena Williams spille sig problemløst videre til Australian Opens tredje runde, da Vesna Dolonc fra Serbien blev besejret problemfrit 6-1, 6-2.- Varmen gjorde mig paranoid. Heldigvis har jeg op til turneringen trænet i Florida. Derfor har jeg så nogenlunde vænnet mig til de høje temperaturer, sagde Serena Williams, der i tredje runde skal møde 31. seedede Daniela Hantuchova fra Slovakiet.Anderledes hæmmet af varmen har Victoria Azarenka været i hedebølge-ramte Melbourne.Efter sin vundne førsterunde-kamp over svenskeren Johanna Larsson beklagede hun sig over forholdene.- De var langt fra optimale. Når man løb rundt på banen føltes det som om, man befandt sig på en stegepande, sagde Victoria Azarenka.Tredjedagen ved Australian Open bød ikke på større overraskelser.Til gengæld var der dramatik i herresingle, hvor 32.-seedede Ivan Dodig fra Kroatien på grund af krampe trak sig ud af kampen mod bosnieren Damir Dzumhur.- Jeg tænkte, at jeg kunne dø her. Det er ikke acceptabelt at spille under de konditioner, sagde Ivan Dodig.

Ifølge de australske meteorologer fortsætter hedebølgen i Melbourne frem til lørdag, hvor der kommer et markant vejrskifte. De efterfølgende dage falder temperaturen fra 40-45 til 20-25 graders varme.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.