Diego Costa nægter at have bidt

Den kontroversielle Chelsea-angriber lader forstå, at han ikke satte tænderne i Evertons Gareth Barry.

London: Diego Costa og Chelsea tabte FA Cup-kvartfinalen mod Everton.

Angriberen tabte også hovedet og risikerer en langvarig karantæne, hvis Det Engelske Fodboldforbund (FA) finder det bevist, at Costa i forbindelse med sin udvisning bed eller forsøgte at bide Evertons Gareth Barry, sådan som tv-billeder synes at indikere.

Ifølge en udmelding fra Chelsea bedyrer Diego Costa dog sin uskyld.

- Diego talte med klubbens officials efter kampen og udtrykte fortrydelse over sin reaktion på Barrys tackling, som ledte til hans røde kort, men Diego var også meget tydelig omkring, at han på intet tidspunkt bed ham, siger en talsmand fra Chelsea ifølge flere engelske medier.

Sagen bringer umiddelbart minder om Luis Suárez. Tre gange har den nuværende Barcelona-stjerne været involveret i bide-sager, og som Liverpool-spiller fik han ti spilledages karantæne for at bide Branislav Ivanovic fra netop Chelsea.

Umiddelbart så Suarez' mundangreb dog mere voldsomt ud end Diego Costas, og også Everton nedtoner episoden.

- Gareth Barry har sagt, at det ikke er noget at bekymre sig om. Han er bare skuffet over, at han fik sit andet gule kort, siger Everton-manager Roberto Martínez.

Gareth Barry fik sit andet gule kort i en separat episode efter Costas udvisning.

Fodboldverdenen afventer nu spændt en udmelding fra FA om eventuel følgestraf til Costa, som flere gange har påkaldt sig opmærksomhed og kritik for at gå til grænsen og over den.

Han er ikke tidligere blevet udvist som Chelsea-spiller, men har fået tre spilledages karantæne, efter tv-billeder viste, at han trampede på Liverpools Emre Can. Costa fik også på efterbevilling tre spilledages karantæne efter et sammenstød med Arsenals Laurent Koscielny.

/ritzau/

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.