Dansk talent brillerer med to mål i sin anden NHL-kamp

Oliver Bjorkstrand valgt som kampens bedste spiller efter storspil i hjemmekamp mod New Jersey Devils.

Den unge danskers præstation var så imponerende, at han af NHL bliver kåret som kampens bedste spiller.
Den unge danskers præstation var så imponerende, at han af NHL bliver kåret som kampens bedste spiller.

Columbus: Dansk ishockeys nye indslag i verdens bedste liga, NHL, har fået en forrygende start på sit nordamerikanske eventyr.

Natten til søndag dansk tid vandt Columbus Blue Jackets med 6-3 over New Jersey Devils, og Oliver Bjorkstrand stod for to af hjemmeholdets seks mål.

Den 20-årige dansker, der fik sin debut fredag mod Detroit Red Wings, sendte første gang pucken i mål efter halvandet minuts spil af tredje periode. Dermed kom Colombus foran 4-3.

Bare ti sekunder senere øgede William Karlsson føringen til 5-3, før Oliver Bjorkstrand igen havde sidste stav på pucken og med sin anden scoring bragte hjemmeholdet op på 6-3.

Oliver Bjorkstrand var på isen i godt 15 minutter ifølge NHL's hjemmeside, og den unge danskers præstation var så imponerende, at han af NHL bliver kåret som kampens bedste spiller.

Trods sejren indtager Columbus Blue Jackets fortsat en af bundplaceringerne i Eastern Conference.

Oliver Bjorkstrand blev valgt af Columbus i tredje runde af den såkaldte draft i 2013, som spiller nummer 89. Han er søn af den amerikanske tidligere Herning-spiller og -træner Todd Bjorkstrand, der opnåede næsten 1200 point i sin tid som spiller i den danske liga.

/ritzau/

 

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.