Dansk håndboldstjerne raser over Lars Løkke

I 14 år var Kasper Hvidt en sikker sidste skanse på det danske håndboldlandshold. Men den karismatiske målmand blev også kendt for sit til tider store temperament. En side, som han nu viser endnu engang.

I januar-udgaven af DSBs passager-magasin Ud & Se langer Kasper Hvidt ud efter Venstres formand Lars Løkke og hans håndtering af den såkaldte bilagssag:

- Lars Løkkes bilagssag kan få mig op af stolen. Det handler ikke om partifarve, det handler om, at alle handlinger har en konsekvens. Og den konsekvens må man forholde sig til.

- Jeg har meget svært ved at forstå, at man i toppen af samfundet kan være bekendt først at sløse med pengene og så bagefter ikke vil forklare sig, men i stedet sender sine partifæller ud i et vrøvlet forsvar, siger han til Ud & Se med henvisning til, at det var menige medlemmer af Venstre, der igen og igen stod i forreste linje for at forsvare deres formand.

Først på et fire timer langt pressemøde den 20. oktober gik Lars Løkke selv ud beklagede, at han havde rejst på første klasse ni gange. Rejser, som de danske skatteborgerne havde været med til at betale.

Kasper Hvidt mener generelt, at Lars Løkkes har ageret på en måde, der aldrig var gået i håndboldverdenen:

- Jeg er i en branche, hvor alle kan se, om en spiller har været god eller dårlig, vi kan ikke gemme noget, og efter en kamp skal vi direkte ud til pressen og stå til ansvar, slutter han.

Veteran-målmanden er i øjeblikket på kontrakt i KIF Kolding København.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.