Danmarks store løber

Det er 50 år siden, mellemdistanceløberen Gunnar Nielsen viste sig fra sin allerbedste side. Blandt andet ved at tangere verdensrekorden på 1.500 meter. Han var også tæt på drømmemilen.

Gunnar Nielsen løber i legendariske Madison Square Garden i New York en engelsk mile i tiden 4 minutter og 3,6 sekunder og sætter dermed indendørs verdensrekord på distancen. Foto: United Press/Scanpix
Gunnar Nielsen løber i legendariske Madison Square Garden i New York en engelsk mile i tiden 4 minutter og 3,6 sekunder og sætter dermed indendørs verdensrekord på distancen. Foto: United Press/Scanpix
Når man snakker om dansk atletik, går mange danskeres hukommelse kun tilbage til 1974, hvor Jesper Tørring vandt EM-guld i højdespring. Til gengæld dukker hans præstation fra EM i Rom også ofte op i medierne. Men hvad Danmark har opnået af internationale resultater inden da, er der ikke mange, der længere er bekendt med.

»Det er, fordi TV-mediet betyder så meget,« fastslår Jakob Larsen, informationschef i Dansk Atletik Forbund.

»Derfor er der stort set heller ikke nogen internationale atletikstjerner fra før OL i 1960, der længere optræder i medierne. Bortset fra Jesse Owens (sprinteren, der vandt fire OL-guld i Berlin 1936, red.),« siger Jakob Larsen.

»Hvem er Gunnar Nielsen,« vil mange derfor nok sige, når de hører navnet på et af Danmarks største atletiknavne nogensinde, og svaret vil komme bag på de fleste.

»Han er næstefter Wilson Kipketer den bedste løber, som Danmark nogensinde har haft.«

Sådan lyder svaret fra Jakob Larsen, og sådan vil svaret være for de fleste, der har et godt historisk kendskab til dansk atletik, som ikke ligefrem har været begunstiget med mange verdensnavne.

Gunnar Nielsen var en af de få. I 1950erne var han nemlig en af verdens bedste mellemdistanceløbere, og hør engang hvorfor Danmarks Idræts-Forbunds bibliotekar Peter Bistrup, der selv engang var løber, og som kendte Gunnar Nielsen, mener, at han stadig bør huskes:

»Fordi han tangerede verdensrekorden på 1.500 meter. Fordi han indendørs satte verdensrekord på en mile. Fordi han tangerede verdensrekorden på 880 yards. Og fordi han vandt sølv på 1.500 ved EM i 1954.«

880 yards har i mange år ikke været en distance, som løbere rundt om i verden har brugt mange kræfter på, men den engelske mile har stadig en særlig aura, selv om den ikke længere optræder så ofte ved de store stævner. På Gunnar Nielsens tid var der imidlertid tale om en af de mest prestigefyldte distancer overhovedet, og han var faktisk meget tæt på at blive den mest berømte mile-løber i historien.

I starten af 1950erne var de bedste løbere således tæt på at bryde den berømte fire minutters grænse, og Gunnar Nielsen, der var blevet nummer fire på 1.500 meter ved OL i 1952 i Helsinki, var blandt favoritterne til det.

I en artikel i Tidens Idræt fra 1953 beskriver daværende formand for Københavns Athletik Forbund, Emmanuel Rose, også, hvor stort det ville have været for Danmark, hvis den spurtstærke dansker havde været den første under fire minutter. I artiklen beskriver han, hvem der er de øvrige favoritter, hvorefter han konstaterer:

»...sandheden er jo den, at vi inderst inde håber, at det må blive Gunnar Nielsen, der med et slag gør Danmarks navn kendt i atletik som aldrig før ved at præstere et drømmemileløb.«

Nu blev i det i 1954 i stedet for briten Roger Bannister, der med 3.59,4 min. blev en historisk skikkelse af de store, mens Gunnar Nielsen først opnåede bedriften i 1956.

Men selv om Gunnar Nielsen ikke blev verdensberømt på tværs af alle sportsgrene, var han i sin glansperiode i starten og midten af 1950erne en af Danmarks allermest populære sportsmænd, og langt mere populær end de professionelle fodboldspillere i Italien. Såsom John Hansen og Carl Aage Præst fra Juventus.

»Dem hørte man ikke så meget til. Man hørte blot, at nu havde Juventus vundet. De tre største navne herhjemme var dengang tre Nielsener; Gunnar Nielsen, Kay Werner Nielsen (seksdagestjerne, red.) og Kurt Nielsen (to gange Wimbledon-finalist, red.),« fortæller Peter Bistrup, der fylder 71 år senere på året.

Peter Bistrup var seks år yngre end Gunnar Nielsen, der døde i 1985, og han har flere gange oplevet et fyldt Østerbro Stadion, hvor næsten alle udelukkende var kommet for at se den seneste dansk-fødte løber, der har haft en officiel verdensrekord. Den havde han, efter at han og ungareren Lazslo Tabori i samme løb tangerede 1.500 meter-rekorden i Oslo i 1955.

Men selv om Gunnar Nielsen, der ikke tjente en krone som løber, efter sin egen karriere fortsat var aktiv som leder i sin klub KIF, gik der ikke mange år, før han ikke længere var kendt af alle. Men han ønskede heller ikke opmærksomheden.

»Han var en meget beskeden mand,« fortæller Peter Bistrup.

Med et job som typograf på Berlingske Tidende valgte Gunnar Nielsen også et erhverv, der passede glimrende til hans beskedenhed og manglende behov for at være et stort og kendt navn.

Peter Bistrup synes, at det er ærgerligt, at mange i dag ikke ved, at Danmark har haft en så stor løber. Men i Danmark og ikke mindst i danske medier er der heller ikke tradition for at mindes tidligere tiders store sportsnavne:

»Jeg savner en historisk dimension i alle sportsgrene. I mange andre lande og især England gør man meget mere ud af historien. Det er ellers mit indtryk, at folk herhjemme også gerne vil læse historiske ting.«

Om et par år vil der under alle omstændigheder være mulighed for at stifte bedre bekendtskab med Gunnar Nielsen. For som Jakob Larsen fortæller:

»Han er bestemt en person, der er værd at huske, og han vil også blive mindet en del i vores jubilæumsår.«

Dansk Atletik Forbud fylder 75 år i 2007.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.