Danmark får værtskab ved EM-fodbold

København skal være vært for tre gruppekampe og en ottendedelsfinale ved EM i fodbold 2020.

UEFAs præsident Michel Platini afslører, at København bliver vært for fire kampe ved EM-slutrunden i 2020.
UEFAs præsident Michel Platini afslører, at København bliver vært for fire kampe ved EM-slutrunden i 2020.
København bliver et af 13 lande, som skal lægge græs til EM i fodbold 2020. Det blev offentliggjort ved et UEFA-møde i Geneve fredag eftermiddag.

Den danske nationalarena, Parken, skal således anvendes til tre gruppekampe samt en ottendelsfinale ved europamesterskabet om seks år.

»Det er helt fantastisk for dansk fodbold, for København og for hele fodbold-Danmark. Vi er stolte over den tillid, UEFA viser os ved at gøre os til medværter for en af verdens største sportsbegivenheder. Og vi glæder os til at vise det bedste frem til hele Europa,« fortæller DBUs formand, Jesper Møller, til dbu.dk og fortsætter

»EM-slutrunden er en oplevelse for hele landet, og vi ved, at der nu ligger en stor opgave foran os. Den er vi parat til at løfte, uden at det betyder, at vi mister fokus på de mange andre gode tiltag, der foregår i dansk fodbold, mens vi naturligvis vil fastholde vores arbejde med at løse de udfordringer, som vores klubber står overfor eksempelvis at fokusere på manglen på faciliteter i de københavnske klubber.«

Også Københavns overborgmester, Frank Jensen (S), jubler over beslutningen:

»Jeg er stolt over, at København er valgt som én af værtsbyerne for EM i 2020. Det er første gang nogensinde, at Danmark er blandt værterne for en EM-slutrunde, og jeg glæder mig til at byde danskerne og hele verden velkommen til fodboldfest i København. Jeg er ikke i tvivl om, at København i gaderne, på lægterne og forhåbentligt på græsset vil give fodbold-Europa en god oplevelse. Jeg glæder mig i hvert fald til at deltage i fodboldfesten i København.«

Ved mødet i Geneve blev det desuden afgjort, at London får EM-finalen og begge semifinaler i 2020.

Kvartfinalerne bliver spillet i henholdsvis München (Tyskland), Baku (Aserbadsjan), Skt. Petersborg (Rusland) og Rom (Italien). Byerne får desuden tre gruppekampe hver især.

De resterende byer, der ligesom København skal være vært for tre gruppekampe samt en ottendelsfinale, er Bilbao (Spanien), Bruxelles (Belgien), Budapest (Ungarn), Amsterdam (Holland), Dublin (Irland), Bukarest (Rumænien) og Glasgow (Skotland).

I 2020 markeres 60-året for den første EM-slutrunde ved at fordele værtsskabet på 13 forskellige byer i hele Europa.

København var blandt 32 byer, der indledningsvis viste interesse for værtsskabet, og de 19 byer, der endte med at ansøge.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.