CL-finalen i Lissabon bliver rekorddyr

Når de nykårede spanske mestre Atletico Madrid tørner sammen med bysbørnene Real Madrid i Champions League-finalen i Lissabon på lørdag, vil det blive en rekorddyr fornøjelse for de mange tilrejsende gæster.

Atletico Madrids argentinske træner Diego Simeone har allerede skaffet madrilenerne det spanske mesterskab. Nu gælder det Champions League-finalen mod ærkerivalen Real Madrid 24 maj 2014 i Lissabon. Foto: REUTERS/Sergio Perez
Atletico Madrids argentinske træner Diego Simeone har allerede skaffet madrilenerne det spanske mesterskab. Nu gælder det Champions League-finalen mod ærkerivalen Real Madrid 24 maj 2014 i Lissabon. Foto: REUTERS/Sergio Perez

Hotelpriserne i København var i løbet af Eurovision-ugen genstand for stor debat, da mange hoteller som private udlejere via sites som Airbnb.dk så en mulighed for at presse prisen op, så de gennemsnitlige hotelværelser kom til at koste op mod 70 procent mere end samme periode året før.

I disse dage sætter hotelejerne i den portugisiske hovedstad, Lissabon, nu nye standarder for, hvad der kan forlanges, når en stor verdensomspændende begivenhed kommer til byen.

Når de rivaliserende fodboldklubber fra nabolandet Spanien, Real Madrid og Atletico Madrid, tørner sammen lørdag 24 maj på Estádio da Luz i Lissabon, har størstedelen af byens turister betalt overordentligt mange penge for hotelovernatningen.

En frisk undersøgelse fra verdens største hotelsøgemaskine Trivago viser, at gennemsnitsprisen i øjeblikket ligger på hele 5.901 kroner for en overnatning i et standard dobbeltværelse. Det er en stigning på knap 600 procent i forhold til den tilsvarende lørdag sidste år.

Kommunikationschef hos Trivago, Danny Jakobsen, finder det bemærkelsesværdigt, at man i en ellers forholdsvis billig by som Lissabon, ser priser seks gange så høje end gennemsnittet.

»Selvom det er velkendt, at hotelpriserne stiger, når antallet af ledige værelser er lavt, er det svært at forestille sig en så markant stigning, som vi har set i Lissabon. Jeg må indrømme, at jeg aldrig har set noget lignende,« siger Danny Jakobsen over telefonen fra Trivagos hovedkontor i Düsseldorf og fortsætter:

»Hotelpriserne forud for VM-finalen 13 juli i Rio de Janeiro i Brasilien er også ganske dyr, men som markedet ser ud i øjeblikket, er der altså intet, der tyder på, at vi kommer til at se priser, der stiger så voldsomt som i Lissabon den kommende lørdag.«

Undersøgelsen viser desuden, at Champions League-finalen i Lissabon slår de senere års værtsbyer, når det kommer til prisstigninger.

Da Bayern München sendte landsmændene Borussia Dortmund hjem med et 2-1 nederlag i finalen på Wembley stadion i London lørdag 25. maj 2013, var hotelpriserne steget med godt 61 procent. Og da Chelsea 19 maj 2012 vandt trofæet i Allianz Arena i München efter forlænget spilletid og straffespark over værtsklubben Bayern München, var hotelpriserne i gennemsnit steget 360 procent.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.