Brøndby-profil møder intern kritik efter papir-sløseri

Det er Lebogang Phiris egen fejl, at Brøndby-spilleren er strandet i hjemlandet Sydafrika med et udløbet dansk visum. Det fortæller klubben til BT.

Spillerens danske opholdstilladelse samt visum er udløbet, hvilket betyder at Phiri misser Brøndbys første træninger i det nye år.

I Brøndby er man den opfattelse, at det udelukkende er Phiris eget ansvar, at han i øjeblikket ikke befinder sig på klubbens træningsanlæg med resten af truppen.

- Det er altid spillerens ansvar, og det er det også i denne situation. Jeg havde selvfølgelig sagt til spillertruppen, inden de gik på ferie, at det var vigtigt, de havde deres papirer i orden, siger sportschef Per Rud, der dog påpeger, at klubben fremover selv vil tage sig af papirarbejdet.

- En klub som vores med så stort set-up burde have været opmærksomme på, at spillernes papirer er i orden. Vi peger ikke fingrer, men det er da helt klart hans ansvar, og han må så tage bøvlet nu. Omvendt giver det også anledning til, at vi nu i klubben får lavet om på nogle procedurer.

Fremover skal ansøgninger om opholds- og arbejdstilladelse skematiseres, så man undgår flere sager lignende den nuværende med Phiri.

- Der skal bare være et simpelt system: Når vi forlænger eller skriver kontrakt med en spiller, så er der en mand, der sørger for, at det bliver gjort. Selvfølgelig skal der være det i en klub som Brøndby, siger sportschefen.

På sin Twitter-profil har sydafrikaneren beklaget og taget ansvar for den uheldige situation, han befinder sig i.

- Jeg vil gerne undskylde for det bøvl, jeg er skyld i ved ikke at komme hjem til tiden. Både mit visum og min danske opholdstilladelse er udløbet, så derfor kan jeg ikke rejse ud af Sydafrika. Jeg undskylder over for Brøndby, skriver Phiri.

Brøndby-truppen drager den 13. januar på træningslejr til Dubai, og her håber og satser man på, at sagen er løst, og Phiri kan deltage:

- Nu skal vi fuld i gang med ansøgningerne i dag, og så satser vi på, at Phiri er med i Dubai, slutter Per Rud.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.